Uanset om du er nærsynet eller langsynet eller har bygningsfejl. Om det er læsebriller, skibriller, sportsbriller eller linser, du har behov for, så er du i gode hænder hos Wichmann Optik på Bredgade i Herning, hvor faglært personale altid tager udgangspunkt i dit syn på sagen

Iris. Det hedder den dukke med ét stort øje, som er et rigtig godt redskab til dét at lære at sætte sine linser i. En dukke, som optiker Anette Vinding viser frem i forbindelse med en snak om kontaktlinser. Altså ved førstegangsbrugere.

Iris …

– Vi møder mange, som kunne tænke sig at lette hverdagen med kontaktlinser kontra briller, lyder det fra Anette, som ikke bare er optiker, men efterfølgende har taget uddannelsen som kontaktlinseoptiker.

– Der er mange fordele ved brug af kontaktlinser. Det er nemmere at dyrke sport. Nemmere at gå i svømmehallen. I sauna. Det er nemmere at stå på ski. Der er ikke tankerne, om stellet passer til tøjet, fortæller Anette.

– Men det er noget, man skal lære. Vi hører ofte, at man ikke kan forestille sig at skulle ind og rode i sine egne øjne for at få linser i og ud. Men det skal man jo heller ikke. Det er faktisk ikke meget anderledes end at tage et hår ud af øjet eller tage mascara på. Det føles som at få en dråbe vand i øjet, og faktisk er der nu kommet linser frem på det amerikanske marked, der beviseligt reducerer nærsynethed, hvilket naturligvis er en fantastisk nyhed, lyder det.

På med linsen

– Det er som med alt muligt andet en vane. Det hele tager naturligvis udgangspunkt i en synsprøve, og her vurderer vi, hvad dit behov er, lyder det fra Anette.

– Så tager vi en snak om tilbuddene. Månedslinser, dagslinser, farvede kontaktlinser, kontaktlinser til sport eller kontaktlinser som supplement til dine briller. Vi fører naturligvis udelukkende kontaktlinser fra førende og godkendte leverandører, og du må regne med, at vi vil holde godt øje med dig. Vi vil efterfølgende – stadig – gerne se dig hvert halve år.

– Det er vigtigt for os, at vi ved, at vi leverer den rigtige vare – den rigtige linse med den rigtige styrke – til dig. Derfor anbefaler vi, at du kommer ind og får en ny synsprøve efter seks måneder, og så kan du derefter få linser med hjem til de næste seks måneder, lyder det. 

Men tilbage til begyndelsen. Den første gang. 

– Vi viser hvordan. Sammen gennemgår vi, hvad en linse er, og hvordan den virker. Den er lavet af silikone. Den er udformet som en skål og er blød. Den er helt sikker for dig at putte i øjet.

– Vi prøver. Du prøver igen og igen. Linserne skal ind, og de skal ud igen – inden du får lov at gå herfra. Vi skal vide, at du kan og er tryg, understreger Anette, som arbejder i netop den butik, der var den første optiker til at sælge kontaktlinser til sine kunder i Herning.

Ski- eller cykelbrillen

– En anden, rigtig god mulighed, hvis man ikke ønsker at bruge linser, men gerne vil stå på ski eller

køre mountainbike, er en ny brille, som kan bruges til begge dele, men som også kan påføres et lille indsatsbrilleglas på indersiden af ski- eller cykelbrillens glas.

– Det er smart. På den måde får man briller med styrke og endda briller, der er lavet af samme produkt som det danske politis skjolde, polycarbonat, som jo betyder, at de holder, uanset hvad du udsætter dem for.

Ligesom brillerne. Skulle du vælte, knækker stængerne af og ødelægger ikke noget i dine øjne. Brillerne deles, og intet splintrer. 

Pas på brillen

Er man brillebruger, er det naturligvis også en god mulighed – eller en uskreven regel – at man bør få tjekket sit syn hvert andet år.

– Men som kunde hos Wichmann Optik er man altid mere end velkommen til at komme ind forbi med sine briller og få dem justeret eller få skiftet næse-puderne.

– Man må på ingen måde holde sig tilbage. Vi byder også gerne på en omgang gratis, grundig ultralydsrens af dine briller.

– Husk at pudse og pleje brillerne. Brug brillerens og et rent viskestykke. Tør eventuelt efter med en mikrofiberklud. Husk at holde brillen væk fra varmen. Ingen briller på i sauna eller i svømmehallen. Varme er brillens værste fjende. Efterlad heller ikke brillen i bilen på en varm sommerdag. Varmen skader simpelthen dine briller.

– Vi er lige her, hvis der opstår spørgsmål. Vi guider og servicerer gerne alle typer kunder og alle typer spørgsmål, lyder opfordringen.

Del denne artikel: