Mere end 250 fotos af drabelige kampsituationer, passionerede fans og store følelser skal være med til at løfte den danske Superliga i fodbold. Det er det ambitiøse mål med fotobogen LIGA, der udkom midt i november.

”LIGA er en anderledes type fodboldårbog, der appellerer bredt. I bogen formidler vi Superligaens spændende fortællinger på en ny og mere kunstnerisk måde”. Sådan lyder det fra sportsfotograf Lars Rønbøg, der har leveret billederne til den 296 sider lange fotobog.

Teamet bag LIGA har fra start haft høje ambitioner for bogens udtryk og kvalitet. Det er derfor endt et æstetisk flot produkt, der ikke er som andre sportsudgivelser.

”LIGA er en ordentlig moppedreng, der skiller sig ud både i forhold til bogens design og materialevalg, men også på indholdssiden. Der er masser af smukke, interessante fotos og historier at fordybe sig i, og vi mener i al beskedenhed, at bogen er med til at løfte formidlingen af fodboldens univers”, siger Mikkel Davidsen, der sammen med Lars Rønbøg står bag bogprojektet.

Fotobogen LIGA er altså en fotografisk rejse gennem nutidens Superliga. Det er ikke en traditionel årbog, der fokuserer på resultater og titler, men læseren får i stedet en visuel oplevelse af stemninger, kampe, træninger, omklædningsrum, følelser, fans, opture og nedture.

LIGA tager læseren med bag kulisserne

Materialet i fotobogen LIGA er dels fotos fra Superligaklubbernes kampe og dels en stribe ’behind- the-scenes’-billeder. Alle fotos er skudt med den erfarne Superligafotograf Lars Rønbøgs kameraer i perioden 2018-2019.

”Jeg har dækket Superligaen i mange år efterhånden, og det har længe været en drøm for mig at udgive en fotobog, der skildrer ligaen på godt og ondt. Der udspiller sig en masse små og store historier i hver eneste kamp, og nogle af dem har vi nu grebet fat i”, siger Lars Rønbøg og fortsætter:

”Vi har fra starten lagt vægt på, at bogen skal indeholde mere end bare actionfotos fra kampene, så derfor har vi i samarbejde med klubberne skudt en række særlige billeder, hvor man kommer helt tæt på og får et glimt af livet bag kulisserne i Superligaen.”

Fakta

– Format 310x230 mm, hardcover – 296 sider og +250 billeder – Vejledende udsalgspris 345 kr. – Oplag: 5.000 stk.

Billeder: Lars Rønbøg – Tekster: Mikkel Davidsen – Billedredaktør: Tom Tramborg –

Tryk: Søren Hørdum og Clausen Grafisk – Grafisk design: Spine Studio

Publiceret af Hørdum & Engelbreth

 

Vind LIGA bogen 

Send en mail til info@X-Klusiv.dk inden den 30. januar 2020, og skriv LIGA i emnefeltet.

Oplys navn, adresse og telefonnummer. Vi trækker lod blandt de indsendtemails og kontakter vinderne direkte og offentliggør vindernavnene på X-Klusiv’s Facebook side

Del denne artikel: