Det er slet ikke svært at forelske sig, når man træder ind ad døren hos Svane Køkkenet på Silkeborgvej i Herning. Her er det meste af, hvad hjertet, der banker for boligen, kan begære. Køkken, bad og garderobe – i alverdens lækre materialer

Med flere toneangivende, klassiske, indbydende, moderne og nytænkende eksempler på, hvad der kan blive jeres nye køkken, bad eller/og garderobe, er der meget at tage stilling til. Men det hele handler om smag – og hos Svane er der ikke nogen facitliste. Mulighederne er mange – og det er ikke kun personalet hos Svane, der tegner stregerne. Det er jeres hjem, og det skal køkkenet også være.

2019 har været endnu et godt år for Svane Køkkenet – også afdelingen i Herning.

Indehaver René Møller har sammen med sit personale leveret flere store som små projekter – både til erhverv og private i og uden for Herning.

– Jeg traf en beslutning om, at jeg kunne bruge et par øjne mere i ledelsen, så jeg gik på jagt efter den rette mand, fortæller han.

René var ikke i tvivl om, hvem han gerne ville sparre med. Mads Peder Kristensen. Han har 12 års erfaring fra samme branche og dermed en viden, et kendskab og en forståelse for dagligdagen, kunderne og ikke mindst driften.

– Men han kommer også med et andet netværk og andre samarbejdspartnere, end jeg – og vi – har her i huset. Det skal man bestemt ikke underkende, erkender René, som har givet Mads titlen som erhvervschef i Svane Køkkener Herning.

– Jeg er i den grad optimist, lyder det fra René.

Et godt brand

– At der kommer nye øjne ind, kan på ingen måde skade. Han ser måske ting, jeg ikke har set. Muligheder for andre og nye tiltag, som kun kan gøre 2020 endnu bedre. Vi har en stor markedsandel på erhvervsmarkedet, men det kan vi godt udbygge.

– Jeg tror på, at en virksomhed godt kan tåle og have godt af, at der kommer et par øjne mere og nye kræfter ind. Det giver noget hele vejen rundt, så vi glæder os over, at Mads er blevet en del af teamet.

Mads er slet ikke bleg for at erkende, at Svane ér og bliver en first mover på markedet.

– Svane kan bare noget. Det er ikke altid sjovt at være i et konkurrende firma, men det er sjovt og i den grad udfordrende at være en del af, siger han.

 

Kunderne og forbrugerne ved, at Svane rykker. At her sker der noget. At virksomheden er med på moden og tør.

– Svane er bare et godt brand, siger han.

Mange timer

– I vores branche bruges der uendeligt mange timer på alt det, der ligger bagved, fortæller René.

– Tegninger. Bestillinger. Leveringer. Det bruger vi mange timer på – måske også for mange, men det er der, vi møder kunden. Ved leveringen. De har betroet os den opgave, det er at levere deres drømmekøkken, og det skal vi leve op til. Det gør vi også. Vi får meget ros, og var tingene ikke i orden, fik vi ikke de store ordrer, vi har og har haft. Men måske vi alligevel kan kigge på at bruge timerne anderledes, lyder det.

Der er sket meget, siden René i 2012 slog dørene op til butikken. Dengang var der tanker, som ”bliver jeg mon bare kørt over?”.

– At drive en sådan butik kræver erfaring. Det gør det inden for alle fag – alt detail. Men her er det ikke småpenge, kunderne lægger. De sparer ofte op i lang tid – eller låner endda penge for at få deres drømmekøkken. Måske er de midt i et drømmehusprojekt, og køkkenet er jo ikke et hvilket som helst rum. Det skal være ordentligt. Og dét skal det være første gang …

Den grønne front

– Jeg er slet ikke i tvivl om, at også 2020 ser lys ud, siger René.

– Og også de næste år. Hele tiden er der nye tiltag. Nye muligheder. Nye byggerier. Og vi vil jo naturligvis endnu mere.

2019 bød på Svanes S19. Hvad 2020 byder på, kan i skrivende stund endnu ikke afsløres. Men René er ikke i tvivl om, at der kommer endnu et hit. Endnu en nytænkning. Et kvalitetskøkken, som mange vil drømme om.

S19 blev et hit. Er et hit. Det forsvinder jo ikke bare, fordi der kommer nyt. Farverne fangede. Blandt de fem farver toppede salget hos den grønne. Og dét tror jeg fortsætter. Farver. Folk vil gerne have farver ind – men dog ofte med det forbehold, at de er til at skifte ud. Det er S19. Skulle man blive træt af den farve, man fik valgt, er der jo blot tale om fronten.

Tillid er nøgleordet

– Jeg er nu ret sikker på, at det ikke kun er farver, men også træ og natur, folk gerne vil have ind i deres hjem, lyder det fra Mads, som i den grad kan se et perspektiv i den nye stilling i butikken på Silkeborgvej.

– Vi er ikke bare sælgere. Vi skal opnå en tillid hos kunden, før handlen går igennem. Før det er os, de vælger til at sammensætte deres køkken.

– Tillid er bare nøgleordet. Vi skal lytte. Vi skal tegne og fortælle, men vi skal lytte. Ellers kommer vi ingen vegne.

– Siden jeg åbnede butikken, har jeg villet være nummer ét. Det vil jeg stadig, siger René.

Mads smiler. Det vil han også. Og vi er tæt på!

– Vi skal være det – men ikke kun på salg. Vi skal være det på service. På levering. På tilfredshed. På bedste butik. Hele vejen rundt. Der er mange steps, men det er klart målsætningen.

– Det kræver knofedt, men det har vi. Det kræver vilje, og det har vi også. Og så kræver det hårdt arbejde og verdens bedste service, og det har vi også, lyder det fra de to.

– Det handler i den grad om helheden. Det, der giver den sidste skuffe. Den sidste glans. Og det er den, der motiverer os.

Del denne artikel: