Der er mange idéer, meninger og holdninger til, hvad man kan, bør og skal gøre, når det kommer til hudpleje. Hos Karina Lehmann Skønhedspleje kigges der på facts. Der findes i dag så mange tests og analyser, og dem bør man læne sig op ad – for huden skal man passe godt på

– Det er faktisk sådan, at 70 procent af den ældning, du ser i din hud, kan du selv være med til at modvirke, fortæller kosmetolog og indehaver af Karina Lehmann Skønhedspleje i Herning Karina Lehmann.

– 70 procent! Det er et tal, der i den grad er værd at lægge mærke til. Vi er i dag så resultatorienterede. Men det gælder ikke altid, når det drejer sig om os selv. Vi vil have, at alt andet omkring os fungerer optimalt. Men hvorfor ikke begynde med os selv? Vi skal jo trods alt holde hele livet …

Et af de svar og bestemt en mulighed, Karina og hendes team byder på, er at lade klinikkens Skin Scanner undersøge din ansigtshud.

– Det gør overhovedet ikke ondt. Faktisk mærkes det slet ikke. Maskinen tager tre billeder af dit ansigt, og så er der kontant afregning. Maskinen fortæller hvad, hvordan og hvorfor.

– Urenheder, forstørrede porer, pigmentforandringer, tør hud, linjer eller rynker, akne. Maskinen afslører det. Og ja, man kan blive en smule overrasket, men det er et supergodt værktøj, fortæller Karina.

 – Vi taler om en professionel hudanalyse, hvor vi finder svar på flere spørgsmål, der giver os den korteste vej til at kende den enkelte hudtype samt hudtilstanden, så der er noget at arbejde ud fra.

– Vi har virkelig stor succes og stor gavn af maskinen her, da den affotograferer ansigtet og gemmer billederne. Det betyder, at når man har fået sine behandlinger og har renset, plejet og forkælet sin hud derhjemme i en periode, kommer man ind og får lavet en ny hudanalyse. Og her bliver man overrasket – for nu at sige det tydeligt.

– Vi er overraskede, og det bliver klienterne også. Et rigtig godt redskab, lyder det. 

Her kan det bestemt betale sig at være VIP-medlem af Karina Lehmanns kundeklub. I det gratis medlemskab tilbydes alle ikke mindre end to gratis skin-scanninger om året.

Nåle

En anden god mulighed er at arbejde lidt med ansigtsakupunktur, hvor nåle dræner væsken i huden.

– En kosmetisk akupunktur er noget forholdsvis nyt inden for naturlige ansigtsløftningsteknikker. Akupunkturnålene frigiver energi og endorfiner. På den måde sættes der gang i blodcirkulationen og produktionen af nye celler. Endvidere stimuleres produktionen af kollagen, som er et protein, der holder huden ungdommelig og elastisk.
Der er naturligvis udelukkende tale om nåle af meget høj kvalitet, og som netop er udviklet til formålet.

– For at opnå det bedste resultat anbefales et forløb på en-to behandlinger om ugen – og gerne seks-otte behandlinger.

Din hud

Før eller siden mærker de fleste af os tyngdekraften – også i ansigtet. Nålene giver en glød og en spændstighed, som man ikke opnår med andre produkter. Det er naturligvis individuelt, hvordan man føler dét at få nåle ind i huden, men der er på ingen måde tale om smerte, siger Karina.

Men der er så mange ting, der spiller ind på, hvordan vores hud har det. Én ting er det, vi putter i munden. Kosten. Så er der alkohol. Stress. Søvn. Men også lyset fra vores skærme har stor effekt på vores hud.

– Det blå lys fra computer og mobil gør intet godt for os. Faktisk kan det sammenlignes med solarie i gamle dage, lyder det.

– Vi kan virkelig kun gentage os selv, når vi – igen med rette – siger: Pas nu på din hud – og ikke kun den i ansigtet. Huden er dit største organ.

Der findes mange flere tilbud og mange flere muligheder hos Karina Lehmann Skønhedspleje, men på klinikken kigges der på den enkelte, og derudfra kommer anbefalingerne.

– Så tøv ikke med at kigge forbi, og hør, hvad vi kan tilbyde dig. Eller kig forbi, og køb et gavekort til en behandling til én, du har kær, lyder opfordringen.

Læs mere på karina-lehmann.dk

Del denne artikel: