Der er jo intet mærkeligt i, at der kommer nye borgere til Ikast. 7430 er et godt sted at bo, og Ikast-Brande Kommune er en god kommune at bo i. Men at to kammerater får job samme sted, flytter ind på samme vej og livet som forældre bankende på – med et par måneder imellemrum, det er da ikke set så ofte…

29-årige Rune Düring og 26-årige Thomas Baadsgaard Stephansen. Gode kammerater. De to kender hinanden fra kandidatuddannelsen i idræt på Aarhus Universitet. Rune kommer fra Tyskland – Thomas fra Skive – men begge har i deres studietid boet i Aarhus.

Rune er drengefodboldtræner og engelsklærer og Thomas er golftræner, engelsk- og idrætsunderviser. De er begge blevet ansat som lærere på ISI Idrætsefterskole i Ikast.

Ved årsskiftet besluttede Rune sammen med sin kæreste 28-årige Sofie Gangergaard Nielsen at flytte fra Aarhus til Ikast. Rune var blevet fastansat på ISI.

Sofie var jobsøgende indenfor sundhed og ernæring, og var heldig at finde job hos Society of Lifestyle, hvor hun mad til de mange gæster og kunder, der kommer til virksomhedens showroom i Ikast.

26-årige Christina Rosendal Brunsgaard sidder ved sit spisebord med sin og Thomas 12 dage gamle søn, Lauge i favnen. Christina er uddannet pædagog og var, da Thomas blev tilbudt job på ISI, helt indstillet på at bakke op og følge med til Ikast.

Parene bor begge på Claudisvej i Ikast. Der er ét hus imellem dem. Så Rune og Thomas arbejder begge på ISI. De er gode kammerater. De har begge fået deres kæreste med til Ikast. Bor begge på Claudisvej, og nå ja, fik vi fortalt, at også Sofie og Rune skal være forældre?

– Hvis den lille vil blive derinde indtil termin, er det midt i januar, lyder det.

Claudisvej

Rune og Sofie har købt huset på Claudisvej. Af den ene og simple grund, at det ikke kunne betale sig at leje.

– Nu har vi boet sammen tre år i Aarhus, og vi havde da ikke lige troet, at vi skulle have hus og have – og når ja, da måske helller ikke lige baby og i en ny by lige nu, men sådan blev det og vi har ikke fortrudt noget af det, et eneste øjeblik, lyder det fra Rune.

– Ved I, hvor billigt det er, at handle hus her? Spørger Sofie ud i lokalet. Det ville jo være totalt dumt, at leje noget som helst, lyder det fra Sofie, der erkender, at huspriserne fra hendes hjemstavn er noget anderledes.

– Hvis man ved at det er her man gerne vil være – så køb, lyder opfordringen.

– Vi fandt et superfint hus med masser af plads og masser af muligheder lige midt i det hele. Jeg ville helst ikke ud i et eller andet stille og roligt villa kvarter. Så ville jeg blive skør. Der må gerne være lidt liv. En vej og nogle stemmer. Nogen der lever omkring os. Det er jeg vant til, siger Sofie.

– Det har vi fået.

Og ikke længe efter det huskøb faldt på plads, flyttede Christina og Thomas ind. Og nu er lille Lauge kommet til verden.

– Vi har dog ikke købt huset, vi bor i, siger Christina og tilføjer, at hun og Thomas håber på, at Thomas får en fastansættelse på efterskolen før det er deres tur til at blive husejere.

– Men selvfølgelig sker det, lyder det fra Sofie og Rune.

Selv håber Thomas – og Christina – af hele hjertet at den fastansættelse kommer snart. Det vil give ro – over hele linien. Og nu som en lille familie, er det et stort ønske.

Christina er af gode grunde på barsel, men håber at få job i en vuggestue eller børnehave, når den tid kommer.

Sportsidioter

– ISI er et pragtfuldt sted at arbejde. En pragtfuld skole, og jeg har jo faktisk selv gået der som elev år tilbage, fortæller Thomas.

For de to herrer har der ikke været nogen tvivl. ISI er et sted, hvor de i fremtiden ønsker, at de skal have deres gang. Dele deres passion og sammen med en masse unge mennesker få en ordentlig bunke oplevelser. Være med til at udvikle de unge mennesker – både som mennesker, men også som idrætsudøvere.

– Vi er bidt af idræt. Vi er sportsidioter, og det vil vi da gerne give videre til nogen, der gider være med til at lege og føre det til mere, lyder det fra de to.

Thomas er bidt af golf. Han har været med til at bygge Ikasts nye indendørs golfcenter, Indoor Golf Midtjylland, op, mens Rune er bidt af fodbold og er ungdomstræner i FC Midtjylland og har tidligere været det samme i AGF.

 

Ny padel tennis bane?

– Vi er flyttet til et mekka af sport. Det er fantastisk, lyder det fra Rune.

– Sammen bor vi jo bare et stenkast fra IFS banerne og Ikast-Brande Arenaen. Det er så godt.

– Og tennisbanerne, tilføjer Thomas, som dog virkelig kunne tænke sig, at nogen, der har lidt på kistebunden, kunne tænke sig at byde ind der.

– Det kunne – også – blive et super fedt område. Noget vi da godt kunne finde ud af at gå til hånde med, lyder det.

– Ja og måske endnu mere, hvis der også kunne findes penge, måske en sponsor, til en padel tennis bane, foreslår de to sportsfreaks.

En sport, der bedst kan beskrives som en blanding af 80% tennis og 20% squash.
– Banen er lidt mindre end en tennisbane og er omgivet af vægge, der bruges aktivt i spillet.
Padel er en helårsaktivitet. En helt igennem fantastisk sport. Det vil vi gerne være med til at få op og stå – hvis nogen byder ind, lyder det.

 

Ikast er skøn

Sofie er vild med Ikast. Her er måske lidt stille i forhold til hovedstaden, hvor hun troede hun skulle bo med mand og børn – engang.

– Nu er vi her, og her er skønt. Ikast har de fineste genbrugsbutikker. Det vælter med supermarkeder og Strøget. Der er flere fine blomster og interiør butikker – og så er der parken. Det er så fint. Tænk at vi har det lige nede ad gaden. Skønt sted.

– Ikast Svømmecenter er jo helt genial. Jeg er kæmpe fan. Skønt sted. Med alt det omkring – til de penge, ser jeg det kun som værende dybt charmerende, at gulvet i vores spisestue er skævt. Vi skal blot flytte rundt på nogle af glassene i skabet, siger hun med et smil.

– Ja, jeg fortæller alle mine veninder, at jeg er flyttet til den by, der har Danmarks eneste overdækkede gågade, lyder det fra Christina.

– Lige om lidt er vi to, der skal nyde den her by med hver vores lille i barnevognen, siger Christina og peger på Sofies mave.

– Lauge blev født et par uger for tidligt, men alt er så fint. Det bliver nu meget godt, når vi kan hjælpe og støtte hinanden – og rulle sammen rundt i byen, lyder det.

Christina kigger på sin søn og så på sin kommende mand.

– Her er jo skønt. Lige nu er vi nye borgere, men vi vil gerne være fastboere, tilføjer Thomas.

Del denne artikel: