Kan man bytte en lejlighed og dermed dagligdagen på Frederiksberg ud med et bæredygtigt bjælkehus med skoven som baghave – i Nørre Snede? Eller vil man? Det er lige præcis det, ægteparret Thisgaard har gjort – og de elsker det
Når du først er kommet dig over den begejstring, ni ud af ti føler, når de træder ind i bjælkehuset i Nørre Snede, og den der lille følelse af ”her vil jeg også bo og være bæredygtig” har lagt sig, så tænker man – kan man det? Vil man det?

Ægteparret Christinna på 29 og Christian på 34 vil det – gør det – lever det og elsker det.

Hun er fra Give. Han fra Silkeborg. Han rykkede op og tog til Aarhus. Hun mødte ham der. Sammen flyttede de til København. Vesterbro blev deres hjem og siden Frederiksberg, men det var ikke det, de drømte om.

– Vi vidste godt begge to, at vi skulle tilbage til Jylland på et eller andet tidspunkt, og da Victoria for tre år siden meldte sin ankomst, var vi ikke i tvivl. Vi skulle i gang med at finde vores rigtige base, fortæller Christian.

Og hvad var det så, den base skulle kunne?

Han er leder af et investeringsteam i Nordea i Aarhus, mens hun er sundhedscoach og p.t. hjemmegående med Victoria.

– Vores datter skulle ikke vokse op i et hus fyldt med kemi. Vi ønskede, at hun skulle kunne mærke det naturlige – ikke kun udenfor, men også indenfor, forklarer Christinna.

– At have skoven i baghaven gør bare noget. Det kan du ikke have i København. Det liv, vi havde der, var dengang. Vi var vilde med det. Nu er vi tre – en familie med helt andre behov, ønsker og drømme. Det handler om at skabe en balance, en ro i hverdagen. Være omgivet af det, der gør én glad. Det gør det her. Det gør det her sted. Den her ro.

– Jeg kniber stadig mig selv i armen, når jeg vågner. Vi er så heldige, siger Christinna med det største smil.

Gammelt og godt

– Så tæller det jo meget, at bedsteforældrene er tæt på. I Give og Silkeborg. Det, at vi er i Nørre Snede, giver os mindre end en time til alt det, vi gerne vil. Mens alt det, vi har brug for, er lige her, siger Christian, som selv har prøvet at bo på en lidt lignende måde tidligere – sammen med sine forældre.

– Jeg vidste godt, at min drøm hed et bjælkehus. Måske ikke ligefrem et hus som dette, men et bjælkehus. Jeg er fan af natur og knap så meget af beton. Man må gerne kunne se, lugte og røre det naturlige – også indenfor, synes jeg, siger Christian.

– Kigger man rundt, er vores hjem på alle måder anderledes end de fleste andres. Enhver indbrudstyv ville blive dybt skuffet. Her er virkelig ikke noget at gå efter – andet end gamle ting, gamle møbler, vi har sat i stand, gjort til vores og forelsket os i. Men for andre har de helt sikkert ingen værdi.

– Sengen er genbrug og sikkert 200 år gammel – den skulle vist stamme fra et gammelt gods, men den er knageme god, og vi sover godt. Den holder. Det er håndværk. Hvorfor smide ud? Køkkenet er sammensat af gamle købmandsskænke. De er ikke helt ens, og den ene er måske en kende skæv, men den passer til os, og vi elsker den. Badekarret er én stor, udhulet sten på to ton. Den måtte vi bare have. Igen. Det passer til os. Victoria elsker det.

– Da vi i Bredsten så et hus magen til dette, var vi slet ikke i tvivl. Det var sådan, Victoria skulle vokse op. Jeg husker, at jeg tænkte, at jeg måtte vente, til jeg kom ud af huset, før jeg skreg af begejstring. Jeg forelskede mig i huset – lige dér, lyder det fra Christinna.

Vores valg

For ægteparret er det ikke så vigtigt, hvad andre tænker om den måde, familien har valgt at leve deres liv på, men mere, at det føles rigtigt.

– Vi ønsker ikke at være en del af et køb og smid væk-samfund. Vi vil gerne gøre vores for miljøet, men vi ved også godt, at vi ikke kan redde verden. Og da vi for nogle år siden så et tv-program, hvor en kvinde byggede sit eget hus af de rene naturmaterialer, vidste vi bare, at det var i noget lignende, vi skulle bo.

– Vi vidste bare ikke hvor. Det blev her. 8766 Nørre Snede. En hyggelig lille by. Vi har jo ikke boet her ét år endnu, så så meget kender vi heller ikke til byen, men jeg er allerede kæmpe fan af Væksthuset og vil meget gerne lære det hus meget bedre at kende, fortæller Christinna.

Flere FRI byggegrunde

-Vi købte grunden her, fordi det var et frilandsområde. Der var én sidste grund til salg. Det var lige før, vi bare slog til uden at se området først …

– Da vi så stod der, var der jo slet ingen tvivl. Skoven var i baghaven. Røbæk Sø er kun få kilometer væk. Her var ro, og man mærkede tydeligt, at man her tager tingene, som de kommer. Ingen stress. Tingene bliver gjort, men man behøver at stresse ikke skal nå det.

– Det er virkelig skønt. Det er vores hjem. Vores base. Victorias barndomshjem. Det føles så rigtigt. Og vi kan kun sige, hvad vi hører os selv sige hele tiden – igen, at hvis vi skulle sende sende et godt råd til Ikast-Brande Kommune, så var det at udstykke endnu flere naturgrunde – så kommunen og området havde mere at byde på. Mere at byde ind med.

Hvis der skal kigges på miljøet, så skal man da gå forrest – også med hensyn til byggegrunde. Og hvis man som kommune gerne vil gøre en forskel, skal man nok skynde sig. Det handler om at have den bredeste pallette af tilbud til borgere, som er på jagt efter en bolig. Eller – som vi var – et hjem. En base.

– Det handlede om, at vi gerne ville være tæt på Silkeborg og Give, men vi havde da ikke på forhånd tænkt Ikast-Brande Kommune. Men det var her – i Nørre Snede – at den byggegrund, der kan det, vi søgte, var. Og til penge, der var til at betale.

– Det er jo klart, at økonomien spiller ind. Havde vi skullet bygge det her bjælkehus i andre kommuner – større kommuner – så havde vi jo slet ikke kunnet betale, lyder det.

Skønne spots

Duften af træ, frisk luft og direkte udsigt til skoven. Det er blevet hverdagen for familien. Om det bliver hverdag eller blot hver dag, er der stor forskel på. De elsker deres hjem. Det stråler ud af dem.

– Vi er heldige. Området var øremærket til bæredygtigt byggeri, og her passede vi og vores bjælkedrøm perfekt ind. Der var én grund til salg. Den købte vi. Prisen på byggegrunden gjorde, at vi havde råd til at bygge lige præcis det hus, vi drømte om, lyder det.

– Bryggers, soveværelse, et kontor og et børneværelse. Køkken-alrum, stue, walkincloset og et badeværelse. Alt, hvad vi behøver.

Det her er et valg – men et valg med hjertet. Man skal mærke efter, hvordan man vil bo. Hvis det betyder noget, bør man gå efter det. Mange har allerede givet udtryk for, at de også kunne tænke sig at bo et sted, hvor hvert hus er helt sit eget, så måske Ikast-Brande Kommune skulle give flere muligheden.

– Der er jo masser af skønne spots rundt omkring i kommunen …

Del denne artikel: