En storebror og en lillesøster. Den ene har vundet en litteraturpris, og den anden har haft en sang på toppen af hitlisten i Japan. Begge er de enormt kreative – men med hvert deres. Alligevel er de et godt par – de 2 x Krogholm fra Bording
De har vist altid været noget ved musikken. Det er noget, man siger. En talemåde, men faktisk er det rigtigt i dette tilfælde. De to, Line og Peter Krogholm. Søskendeparret fra Bording. Det er nu nogle år siden, de fløj fra reden i den lille midtjyske by, men rødderne løber de på ingen måde fra. Og faderen, Nils Krogholm, bor der stadig, så turen går af og til forbi endnu. Magasinet X-Klusiv Ikast-Brande faldt over, at storebror Peter nu igen er ude med en bog – og endda med det fornemme tryk Gyldendal på coveret. Vi inviterede os selv til kaffe, bare sådan for at høre hvad, hvor, hvordan og hvad så? De sagde ja … Vi sidder i stuen hos Peter Krogholm. Han er gift med freelance sangerinde, backingvokalist og musicalperformer Rikke Hvidbjerg, og sammen har de toårige Liv. Peters lillesøster, Line Krogholm, er kommet. Og hun har hjemmebagte boller med. Det var ikke svært at lokke hende, for som Peter sagde: Du kan jo altid lokke med, at hun kan se sin niece. Det virkede. De to er nu meget sammen. De taler gerne sammen flere gange ugentligt, så det var måske ikke helt så nødvendigt at lokke …

Stolt

Udsendte medarbejder gratulerer Peter med hans nye bogudgivelse. Det er ikke den første bog, han med sin forfattersignatur kan sætte på hylden på de danske biblioteker. Han takker. Han er stolt. Og med god grund. Bogen ”Syndflod” er en del af serien ”Mellem_Rum”. En serie af kortromaner til udskolingsbørn, der er lavet i et samarbejde mellem Gyldendal og Læs for Livet. Letlæste, samtidig med at de har indhold for de større børn – det har der ikke været meget af.

– Det synes jeg er en stor ære at være en del af, lyder det fra forfatteren selv. – Der mangler alderssvarende litteratur til unge med læsevanskeligheder. Når du er 15, gider du sgu ikke sidde og læse ”Totte bager”. Det er flovt, og så lader du bare være med at læse. Her har jeg fået en chance for at skrive noget, som måske kan få de børn og unge til at åbne en bog, selvom de synes, det er svært. Det er jeg stolt af. Line har sat sig på stuegulvet med sin kaffe. Hun lytter. Hun nikker. Hun forstår. – Det var ham, der fik hjernen – og så fik jeg musikken, siger hun og griner højt.

Fulgte musikken

Line er sanger og skuespiller. Det første har hun nok nærmest altid vidst, hun ville være. – Da vi var små, var vi begge to sikre på, at vi skulle være rockstjerner, og vi spillede også i flere bands sammen, fortæller hun. – Jeg fulgte musikken. Der var ingen vej udenom. Blev der spillet musik, så gik mine fødder. Måtte man synge der, hvor jeg var, så sang jeg. Alene eller sammen med nogen. Det var lige meget. Jeg sang bare. Musik er ikke noget, jeg føler, jeg har valgt. Der var bare ikke noget alternativ. Barndomshjemmet var kreativt. Far kan alt med træ, men må nøjes med at elske musik. Der er ikke en ren tone i livet at gøre godt med. Men mor kunne synge. Og der var altid musik på anlægget. 

– Jeg er lillesøster. Hvis Peter syntes noget var fedt, syntes jeg det også. Men i virkeligheden var noget af den gamle rock, Peter lyttede til, nok ikke helt min smag dengang. Det tænkte vi bare ikke rigtigt over før den dag, jeg kom hjem og ville spille noget af det, vi dansede til, da jeg gik til hiphop på Susannes Danseskole. – Dér måtte jeg tage en snak med min søster. For dén slags hørte man ikke i vores hjem …

De skrå brædder

Men så skete der noget. Line kom i 6. klasse, og det var tid til at spille skoleteater. – Vi skulle fremføre ”Jens Langkniv”, og sammen med min veninde Louise sang jeg de fleste af sangene. Det var så fedt at stå der! Jeg var solgt. – Senere stod jeg på scenen i ”Les Misérables” i Herning Kongres Center. Og i forestillingen ”Hede Kys” på Team Teatret. Jeg tror, det var der, at idéen om at leve af det en dag begyndte at røre på sig for alvor. Det var en drøm, men det blev heldigvis mit liv. Efter to år på gymnasiet og en tur til La Santa Sport med et band gik vejen til Fredericia. Her blev Line optaget på første årgang af det dengang helt nye musicalakademi. – Jeg troede egentlig, jeg skulle til Cuba og danse med Den Fri Ungdomsuddannelse, men vores moster så en annonce for den nye uddannelse i Fredericia, og så af sted med mig. Til auditionen sad selveste Stig Rossen og skulle være med til at vurdere, om jeg kunne noget. Det var stort.

Musiklokalet i Bording

De to er vokset op i Bording. Dengang var der heldigvis for dem en masse musik takket være et par meget engagerede lærere på Bording Skole. Men der var ikke meget andet, hvis du ikke gik op i sport. – Bording var et fantastisk sted at være barn, men et absolut håbløst sted at være teenager. Ordene er Peters. Line giver ham ret. – Vi var dog lidt heldigere end de fleste. Vi var lærerbørn, så ”vi” havde nøglen til skolen og musiklokalet. Jeg tror dog aldrig, nogen af os har været i tvivl om, at vi skulle væk fra Bording, siger Peter. – Her må vi lige indskyde et par ord omkring tiden på Ikast Gymnasium – det hed det dengang, vi gik der. Eller nærmere tiden med lærerparret Hanna og Aage Christiansen. De er blevet nævnt så mange gange – i så meget, men det er der en årsag til. Alle på deres hold, deres klasser, kunne bruge det de gav, til noget. Man var noget sammen med dem. Det blev et meget fint fundaent, fortæller Line. – Alle kunne være med. Også jeg uden en tone i livet, siger Peter. Han tog det første skridt og rykkede til Aarhus efter gymnasiet. Da Line blev færdig på musicalakademiet, var det København, der trak. Det var der, man skulle være, hvis man virkelig mente det med musikken. Og det gjorde hun. – Jeg vidste, at jeg måtte søge det musikmiljø. Det var der, jeg skulle hen, siger hun.

Journalisten

Peter tog hele tre fjumreår, inden han kom i gang med studierne. Et halvt år som aktiv på filosofi på Aarhus Universitet og et halvt som fraværende på fuld tid. Han søgte ind på journalisthøjskolen og kom ind. Som dreng drømte han om at skrive om musik for Politiken. Ligesom Erik Jensen og Kim Skotte. Efter journalisthøjskolen fulgte han lillesøster til København, hvor han blandt andet arbejdede som musikjournalist i mere end ti år. Og opnåede at skrive om musik for Politiken. – Det blev dog ikke som anmelder, men det er nu alligevel et fint lille hak på min bucket list, siger han med et smil. – Selvom det blev Line, der endte i musikken, så har jeg aldrig sluppet det helt. Mens jeg fjumrede rundt i Aarhus, og mens jeg læste, spillede jeg røvballe med Husorkestret. Og selvom jeg ikke spiller bas længere, står ”rockstjerne” stadig på listen over ting, der skal nås. Sammen med Tarzan og brandmand.

Forfatteren

Mens Line altid sang, skrev Peter. Han kunne heller ikke lade være. Men det tog mange år, før det blev alvor. Han debuterede i 2014 med ungdomsromanen ”Det gør kun ondt en gang”. I 2015 blev den dramatiseret af Teater Boudoir med Peter Mygind som instruktør. Samme år tog det, der skulle blive til trilogien ”Hitman”, sine første spæde skridt. – Kulturministeriet lavede dengang en konkurrence, der hed Drengelitteraturprisen. Man havde fundet ud af, at drenge holder op med at læse skønlitteratur, når de rammer 12-13-årsalderen. Teorien var, at det blandt andet var, fordi der manglede bøger, der interesserede dem. Så jeg skrev en historie om en dreng, der på sin konfirmationsdag får en snigskytteriffel og besked om, at nu skal han være lejemorder. Den ville jeg selv have læst, da jeg var 13. ”Hitman” var ikke i nærheden af at vinde. Men idéen kunne Peter ikke slippe. Så han skrev videre. Sendte den til en lang række forlag. Fik afslag. Indtil den i 2017 ved et tilfælde endte hos forlaget Alinea, der så en serie for sig. – De inviterede mig ind til et møde og spurgte, om jeg ville skille min bog ad. Det kunne jeg jo lige så godt, og det endte heldigvis bedre, end jeg kunne have drømt om, siger han om trilogien, hvor første bind i 2018 vandt Orla Prisen i kategorien ”Den mest spændende bog, jeg har læst”. I dag er han aktuel med bogen ”Syndflod”. Ligesom i ”Hitman” er målet at underholde dem, der måske ikke læser så tit eller læser godt, samtidig med at der rodes med nogle af livets større spørgsmål. – Jeg synes, det er vildt skægt at lege med idéen om det gode og det onde. Det er især interessant, når de gode tvinges ud i handlinger, der objektivt set er onde. Som for eksempel et mord. For kan det på nogen måde forsvares? Findes det gode mord? 

Sangerinden

For Line i København gik det heller ikke stærkt. – Jeg troede, at når bare jeg rykkede til hovedstaden, så skulle jeg nok få noget at lave. Sådan gik det ikke. Der gik et år, hvor det virkede, som om alle omkring mig blev hyret ind til forestillinger. Men ikke mig. Jeg blev lidt urolig. For hvorfor ikke mig? Det var jo det, jeg troede, jeg skulle, nu hvor jeg havde min uddannelse. Heldigvis kom hun med i et ABBA-kopiband og et band, der spillede 80’er-hits. Hun begyndte at opsøge jamscenerne i København. Fik skabt sig et netværk. – Så kom det. Lige så stille – og så tog det fart. Det handler om at få det første job, så folk begynder at finde ud af, hvem du er, og hvad du kan. Det er så tilfældigt, men jeg er superstolt over at have fået lov til at leve af min hobby. – Der har været så mange store oplevelser, men noget af det allerstørste var, da jeg fik muligheden for at synge kor på Sanne Salomonsens plade ”Tiden brænder”. Hun er den største – og det var hende, jeg ville være, da jeg var barn, griner hun.

Line Krogholm (Født 1979)

– Opvokset i Bording og uddannet fra Det Danske Musical Akademi i 2003.

– Har medvirket i store musicals som Atlantis, Grease, Dirty Dancing, Saturday Night Fever, rockmusicalen Lizzie og familiemusicalen Seebach m.fl.

– Har medvirket som solist og korsanger i flere TV-programmer, bl.a. Selvsvings Gallashow, DR LIVE, samt TV2 Charlies sommermusikprogrammer Fællessang på Charlie og Rockshow.

– Har sunget kor for en lang række artister som Paul Young, Sanne Salomonsen, Rasmus Seebach, Lars H.U.G., Debbie Sledge, Anders Blichfeldt, Mads Langer, Rasmus Nøhr, Søs Fenger, Shaka Loveless, Nabiha, Lis Sørensen, Peter AG, Peter Belli, Andrew Strong, Flemming ʻBamseʼ Jørgensen m.fl.

Hun har turneret med Infernal og sang kor for Rumænien ved Det Europæiske Melodi Grand Prix i 2014. Derudover var hun del af bandet til den store Kim Larsen hyldestkoncert på Rådhuspladsen i 2018, og hun medvirker på studieindspilninger for bl.a. Sanne Salomonsen, Linda P og Peter Viskinde.

– I 2012 indtog hun førstepladsen på Billboard Charten i Japan med sangen Electric Boy, som hun var med til at skrive til den sydkoreanske pigegruppe KARA. Electric Boy var første single fra KARAs platinsælgende album Girls Forever.

– Dubber tegnefilm og har medvirket i bl.a. filmene Inderst Inde, Flyvemaskiner, My Little Pony – The Movie, Smølferne – Den Hemmelige Landsby, Ugly Dolls og Adams Family.

Starstrucked

Før og efter det album har Line sunget bag navne som Rasmus Seebach, Mads Langer, Nabiha og 80’er-ikonerne Søs Fenger og Lis Sørensen. Hun har turneret med Paul Young og Infernal, og i 2012 gik hun nummer ét i Japan med sangen ”Electric Boy”, som hun var med til at skrive til den sydkoreanske pigegruppe Kara. – Og så har du sprængt blodkar i din brors hjerne ved at spille med Ridin’ Thumb og skrive musik sammen med Palle Schultz fra Her Personal Pain, som vi spillede numre af i vores bands. Det er sgu skørt, at min lillesøster pludselig spiller med dem, vi flippede helt ud over dengang hjemme i lille Bording, bryder Peter ind. – Ja, det siger du. Altså, det er da lidt vildt, men jeg tænker ikke over det på samme måde. Jeg kan godt blive starstrucked, men uden at det skal lyde forkert, så er det jo også ”bare” mit job. Jeg elsker det, jeg laver, og jeg har fået lov til at spille med flere, end jeg havde turdet håbe på. Men det er mit arbejde, og de er mine kollegaer, så nogle gange glemmer jeg nok at lægge mærke til det særlige, siger Line, der flere gange har stået på scenen med Peters hustru, som også er sanger og skuespiller. Faktisk ret sjovt. Peter danner par med en sanger og skuespiller, mens Line danner par med Morten Jay, som er bassist … – Det er der sikkert mange psykoterapeuter, der kunne få meget ud af, griner de.

Peter Krogholm (Født 1976)

– Opvokset i Bording og uddannet fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i 2004.

– Har siden da været freelancer for en lang række danske og udenlandske medier, pladeselskaber og festivaler samt arbejdet med kommunikation for bl.a. IT Universitetet, Gyldendal Uddanelse og Mandecentret.  

– Arbejdede som musikjournalist i mere end 10 år. Først som redaktør på musik.dk (i dag ejet af Universal Music) og anmelder på magasinet M!. Siden som stifter af den engelsksprogede blog, allscandinavian.com (2008-2017), der præsenterede nordisk musik for et internationalt publikum. – Romandebuterede i 2014 med Det Gør Kun Ondt En Gang (Turbine). I 2015 blev bogen dramatiseret af Teater Boudoir med Peter Mygind som instruktør. – Udgav i 2018 trilogien Hitman (Alinea), hvor første bind vandt Orlaprisen i kategorien ‘Den mest spændende bog, jeg har læst’. – Er aktuel med Syndflod (Gyldendal). – Gift med Rikke, der er sanger og musicalperformer. Far til Liv på snart to år.
Del denne artikel: