Firmapension og sundhed har aldrig været det mest spændende område for medarbejdere og virksomhedsejere – men vigtigheden har aldrig været større …

– Der er lige så mange sammensætninger af pensionsordninger og sundhedssikringer, som der er medarbejdere, men der er noget til og for alle, lyder det fra indehaver og salgsdirektør i PensionsGruppen Poul Lyngholm.

– Når vi hjælper virksomhederne med at få det rette setup, kan vi i mange tilfælde give medarbejderne en bedre ordning samt en række benefits i form af eksempelvis gratis advokatsamtale, tandforsikring samt en såkaldt sund- og raskmåling, som hjælper virksomheden og ikke mindst medarbejderne med at finde ud af, hvor der skal sættes ind, så arbejdsglæden og arbejdsmiljøet optimeres, og sygefravær – og stress – på arbejdspladsen reduceres.

– Medarbejderne bliver hjulpet, og virksomheden får glade medarbejdere. Det er en god sikkerhed at give sine medarbejdere, sin arbejdsplads og ikke mindst sig selv.

Poul Lyngholm er vant til, at det at snakke pension ikke er særligt fængende. De fleste finder det ganske uinteressant, men det er dog en ret væsentlig faktor.

– Det er også en af årsagerne til, at vi i PensionsGruppen vægter det højt at være tæt på kunden og kunne hjælpe der, hvor kunden er.

– Vi kommer ud og møder virksomhederne og medarbejderne i deres forum. I deres hverdag. Vi er der for at skabe tryghed, lyder det fra Poul.

– Egentlig sælger vi varer, som ingen nogensinde håber at bruge, tilføjer han.

Det personlige og det individuelle

PensionsGruppen, som startede med et kontor i Herning, har nu for tredje gang ekspanderet ved senest at købe PensionsGruppen Ikast pr. 1. januar 2019, og nu pr. 1. oktober overtages der kontorer i såvel Aarhus som Vejle.

– Vi glæder os meget over, at vi har mulighed for at vækste. Det betyder også, at virksomhederne tager ansvar for deres medarbejderes velvære og trivsel.

PensionsGruppen ligner ikke de fleste andre.

– Vi har ingen kundecentre eller telefonrådgivning – i stedet foretrækker vi den personlige kontakt og den individuelle rådgivning, ansigt til ansigt.

– Det betyder også, at vi ikke blot aftaler en pensionsordning med virksomhedens ledelse, men at vi bagefter mødes med alle de ansatte, der bliver omfattet.

 

– Din virksomhed og din hverdag er helt unik. Det vil vi også have, at vores rådgivning er. Vi tager altid højde for størrelsen, branchen, økonomien og sammensætningen af personalet – ganske enkelt fordi alle disse faktorer har indflydelse på, hvordan vi laver den bedst mulige fælles pensionsordning.

– Samtidig ser vi nøje på hver enkelt medarbejders ønsker og behov. Eksempelvis har alder og familieforhold stor betydning for, hvilken skræddersyet løsning vi leverer.

Rådgivning skal nemlig være individuel for at være effektiv. PensionsGruppens rådgivning er begge dele.

Forkert valg

PensionsGruppen beskæftiger sig ikke kun med pensioner, men hjælper også gerne til med at få lavet testamenter og fremtidsforsikringer, og det tilbud tager flere og flere imod.

– Det er mange gange de ting, vi ikke lige taler om over aftensmaden, eller frokosten med kollegaen for den sags skyld, der er noget af det vigtigste. Det kan vi hjælpe med, lyder det.

– Dét at have en sundhedssikring, om man er mange eller blot en enkelt medarbejder i virksomheden, kan være afgørende. Gentagne behandlinger hos en fysioterapeut kan løbe op i mange penge, og uden en sundhedssikring kan sådanne behandlinger desværre blive valgt fra – og på sigt gøre tilstanden endnu værre, forklarer Poul.

– Det er ikke det valg, man skal tage, men har man ikke en sundhedssikring, oplever vi desværre af og til, at det er det, der sker. Det kan vi hjælpe med at lave om på – og ofte for færre penge, end man tror, afslutter Poul Lyngholm.

 

Læs mere på www.pensionsgruppen.com.

Del denne artikel: