Igennem et helt liv har fotograf Erling Jørgensen stået bag kameraet. Der er blevet taget billeder af store som små, af mange og af få, men ens for dem alle er, at hvert og ét fortæller en historie

I lidt mere end ni år er der blevet taget billeder til Magasinet X-Klusiv. Men i mere end 30 år har fotograf Erling Jørgensen fortalt sine historier via sit kamera – via sine billeder. Og ofte, når han har været på opgaver i forbindelse med Magasinet X-Klusiv, har han mødt folk, som han har haft i linsen tidligere – måske som børn.
I år fejrer Erling 30-årsjubilæum som fotograf, og adressen i Gjellerup er blevet skiftet ud med en ny adresse på Siriusvej 17 i Ikast.

– Mit første kamera fik jeg til min konfirmation, fortæller Erling.
– Det kunne ét eller andet, syntes jeg.
Det at tage billeder og derefter gå i mørkekammeret og se magien åbne sig i fremkalderen. En fantastisk oplevelse med en lugt af kemi og det røde lys. Man skulle bare huske at låse døren, for ellers blev alt sort og gik tabt – hvis nogen, eksempelvis ens søster, kom ind …
– Det her var længe før, digitalkameraet så dagens lys. Vi stod med filmruller, som, hvis de fik lys, var ødelagte. Det oplevede jeg mange gange, lyder det.
– Jeg gik på Brejninggaard Efterskole ved Spjald, og her kunne man vælge foto som valgfag. Det gjorde jeg, og jeg tror ikke, der fandtes et træ i miles omkreds af Spjald, jeg ikke fotograferede.
Erling boede i Holstebro. Han søgte læreplads hos byens to fotografer, men ingen af dem tog elever ind. Og det er faktisk stadig noget af en udfordring for dem, der søger. Det er dyrt at ansætte en elev.
– Jeg fik ikke nogen elevplads og måtte gentænke det hele, siger han.

Forsvaret
Han besluttede sig for at søge ind til Forsvaret. En uddannelse som konstabel fristede ham. Han skulle være soldat på Bornholm.
– Der var bare lige én lille ”ting”: Jeg led – og lider – af voldsom søsyge. Og så er der langt til Bornholm …
Erling var 16 år ved ankomsten til Bornholm. Han indgik en treårig aftale med Forsvaret, da det betød, at han fik mulighed for at forbedre sine kundskaber i henholdsvis matematik og engelsk.
– Jeg ville gerne udfordres og blev konstabel hos Burgunderne, 3. kompagni. Et sted med masser af kammeratskab, og jeg dækkede også vores øvelser som fotograf. Det blev mit første møde med kompagnichef Poul Dahl.
– Han var tidligere chef for jægerkorpset og gav mig og andre stor frihed til at prøve grænser af. Det blev til enkeltkæmper-kursus, patruljeuddannelse, jægerkorpset og landshold i militærfemkamp.
Som 20-årig var jeg med et hold soldater, som gik fra København til Nimegen-marchen i Holland.
– Desværre blev søsygen for meget, og hvis jeg ikke skulle være jægersoldat, så skulle jeg ikke være i Forsvaret, besluttede jeg mig for.

Egen butik
– Fotografiet var ikke lagt på hylden, og da jeg hørte, via min søster i Herning, at et fotografstudio på Gl. Landevej var til salg, fangede det min interesse.
– Jeg vidste intet om at drive butik, men jeg havde lyst til at kaste mig ud i det og lavede en aftale med den tidligere indehaver om, at jeg overtog butikken, og at hun blev der i tre måneder efter min overtagelse, så jeg kunne se, hvordan hun gjorde. Nok var det aftalen, men der gik ikke lang tid, før hun brød den aftale. Det var ikke nemt at være der, når det ikke længere var hendes. Måske forståeligt nok.
– Så jeg var på egne ben efter en måned – og noget blank …

Masser af lys
Erling meldte sig ind i Dansk Fotografisk Forening, hvilket klart gav mulighed for en del sparring og pingpong.
– Dét lærte jeg noget af. I den grad, fortæller han.
– Jeg begyndte at få rigtig fin feedback på mine billeder og begyndte at deltage i konkurrencer. I 1994 blev jeg faktisk kåret til årets fotograf. En titel, jeg modtog med stolthed.
– Jeg lærte en masse om at bruge lys – og det bruger jeg stadig i dag. Et godt øje kan ikke gøre det alene. Af samme grund ligner jeg jo en, der skal på ferie, når jeg kommer rundt på opgaver. Jeg har lys i massevis med, fordi jeg ved, hvad det kan gøre, og ofte ved vi ikke, hvad vi finder på ude på opgaven, forklarer Erling.
– Jeg har brug for, at tingene er i orden. At gøre tingene ordentligt.

Udfordring
Det er blevet til mange magasin-opgaver gennem tiden. Store og små. Det er blevet til portrætter, bryllupper, konfirmationer, dåb. Billeder af kendte og mindre kendte. Billeder af hverdagsting og billeder af store øjeblikke. Og hvert eneste billede har en historie, og den betyder noget.
– Seks år som fotograf hos Vermø Gruppen. En fantastisk tid med opgaver i blandt andet København med magasinerne Helse, Liv & Bolig, Tjeck og rejsekatalog for Falk Lauritsen, fortæller Erling.
I de nye lokaler på Sirusvej i Ikast er der masser af muligheder for at blive fotograferet, men Erling kører gerne ud af huset. Studioet er også en mulighed for at se, hvad der kan lade sig gøre – eller hvad der er blevet gjort tidligere, for Erling er stadig ikke bleg for at blive udfordret.
Han har en evne til at få mennesker til at føle sig trygge. Til at slappe af – også foran et kamera. Og det er noget, som ikke mange bare kan.

Campingliv
I fritiden har Erling intet mindre end gentagne gange været dansk mester i atletik og skydning. Han løber for at løbe. Han elsker at danse og har gjort det, siden hans mor bad ham træde op på sine fødder, da han var barn.
– Der var ikke råd til, at jeg gik på danseskole, så min mor lærte mig at danse, lyder det.
– Hver lørdag, når dansktoppen var i radioen.
Han er et familiemenneske. Far til fem – eller bonusfar til to af de fem, han kalder sine unger fra et tidligere ægteskab. Igennem de sidste par år har han dannet par med Tove Nielsen, som bor i Aars. Selv bor han i campingvogn – med centralvarme og superlækkert udekøkken – på Sunds Camping som én ud af tre fastliggere, der er tilbage på den ellers nedlagte campingplads.
– Jeg elsker det. Kunne slet ikke forestille mig at gå indenfor i et hus og skulle ordne alt, når først arbejdsdagen er slut. Der har jeg været. Jeg vil hellere bo småt, men godt.
Og der er ikke tale om noget primitivt. Campingvognen har ikke mindre end tre fjernsyn, centralvarme, og, nå ja, så har han jo faktisk en campingvogn mere på den anden side af det udekøkken, han har bygget.
– Til når ungerne kommer forbi, eller hvis jeg skal til stævne, så triller jeg af sted med den, siger han med et smil.
Erling elsker interiør og kommer gerne ud fra bolighuse eller loppemarkeder med mere end nogen anden.
– Sådan er jeg. Tosset med ting, der gør det hele lidt mere lækkert, siger han.

Del denne artikel: