Sommeren nærmer sig, og uanset om du befinder dig ved Vesterhavet eller på en middelhavsstrand, er solcremen et must i strandtasken. Karina Lehmann Skønhedspleje har den, der passer lige til din hudtype, og den, der passer til din mands og dine børns – for ingen skal opleve en solskoldning

Måske synes vi, det er fedtet og træls. Måske synes vi, det er dyrt. Måske skal vi bare lige være i solen et kort øjeblik eller skal i vandet med det samme – eller måske tror vi ikke, vi får sol, hvis vi opholder os under parasollen …
– Der er så mange undskyldninger, og jeg tror, jeg har hørt dem alle, men jeg må sige – højt – at det eneste, der hjælper, er at smøre sig ind. Huden er vores største organ, og vi skal passe på det, understreger Karina Lehmann.
– Får solen først fat, er det uoprettelige skader i huden, vi taler om – og hvad værre er, der er en anden alvorlig faktor i det spil, hudkræft.
– På med den creme – den fås i dag også som spray, så det med, at det fedter, er altså efterhånden en skrøne, lyder det.

Hvor meget?
Mange siger, de bruger solcreme, men hvor meget skal man egentlig putte på?
– Det kommer an på, hvilken hudtype man har, og hvilken creme man bruger, siger Karina.
– Skal man solbade, hedder det en faktor 50 – i Danmark. Der er jo huller i ozonlaget, som egentlig skulle beskytte os, så … faktor 50. Og husk så, at når du har svedt et par timer – og badet – så er en faktor 50 ikke en faktor 50 mere.
– Og til en voksen krop skal der bruges omkring 40 milliliter – per gang!
Men der er også brug for solcreme, når du skal på skiferie – men en anden creme. Her er kulden en faktor, der betyder, at cremen skal kunne noget andet, fortæller Karina.
– Og en creme er jo ikke bare en creme. Der er forskel på huden på kroppen og huden i ansigtet.

For gammel
– Som alt muligt andet bliver en solcreme også for gammel. Du finder den frem fra bagerst i toiletskabet og tænker, at det er kroner, der er sparet, men det er det ikke. Den faktor, der står på flaskens label, er overhovedet ikke det, der er i den rest creme i flasken, lyder det.
– Og desuden sker der noget med en creme, når den står så længe. Den bliver ”levende”. Og har den været med frem og tilbage på stranden, er det helt afgjort: Den skal ud!
– Som huskeregel skal en solcreme, der har været med på ferie, ikke med hjem. Efterlad den, og ønsk dig en ny.

Kend UV-indekset
UV-indekset er en god hjælp til at finde ud af, hvornår man skal solbeskytte sig. Det er nemlig ikke temperaturen, der er afgørende for, om solen kan brænde, men derimod styrken af UV-strålingen – og den kan allerede være høj i begyndelsen af foråret.
UV-indekset er et mål for intensiteten af UV-strålingen, og det afhænger af både skydække, ozonlagets tykkelse, solens position på himlen, partikler i luften osv. Er UV-indekset 3 eller derover, skal du bruge solbeskyttelse.
I Danmark er det typisk i tidsrummet mellem klokken 12 og 15 fra april til september måned, at UV-indekset ligger højt, og hvor det er vigtigt at solbeskytte sig. Når UV-indekset er under 3, kan du nyde solen uden særlig beskyttelse – medmindre du har meget lys og sart hud.

Spis farven
I dag kan man desuden spise sig til en lækker hud. I disse tider, hvor vi skal tage både solcreme og solhat på og opholde os i skyggen, er det da en fordel, at vi kan spise os til en bedre og sundere hud.
– Frugtjuice. Alt med farver i. En af de store spillere her er gulerødder. Der er masser af gode ting i gulerødder, så ned med dem. Grønne farver, gule, røde og orange. Der er masser af gode vitaminer at hente, som gør huden sund og smuk.

Solglødsjuice
Dette er opskriften på en juice, som giver din hud glød, så du ser smuk og lækker ud:

Frisk spinat
Gulerødder
Mango
Citron
Ingefær
3 store håndfulde
4
1 stor skive
1
2 cm

Fremgangsmåde:
Skyl spinaten godt, og slyng den. Skræl grøntsager og frugt. Kør det hele gennem juiceren, og nyd straks.

Og så lige et par tanker fra kosmetologen, som kender hvert et hudlag på din krop:

  • Intet solarie. Det gør INTET godt – og giver ikke D-vitamin. Skaderne kommer om 20 år.

  • Børn, der opholder sig i solen, skal bære lyst tøj og solcreme beregnet til børn.

Del denne artikel: