Det er onsdag. Klokken er 18:30. Vi er i maj måned. En helt almindelig onsdag aften. Vi er på Café Nohr. Ikast’ nye café. Der er mennesker overalt, og de pladser, hvor der endnu ikke sidder nogen, er reserveret på forhånd. Café Nohr er kommet fantastisk fra start

”Hvor ér her hyggeligt.” ”Tusind tak for dejlig mad.”
Et par sætninger, man hører mange gange, hvis man, som den udsendte medarbejder fra X-Klusiv gjorde, lytter til de mange gæster på Café Nohr – på en helt almindelig onsdag i maj.
Indehaveren, 30-årige Mustafa Acar, kunne, efter at have drømt om dette i et par år, endelig den 12. april åbne dørene og invitere Ikast – og andet godtfolk – indenfor.
Han smiler. Også selvom han egentlig ikke har tid. Men han er vant til at have travlt. Det stresser ham ikke. Og nu, ja, nu glæder han sig over en fyldt café.
– Det var jo det her, jeg drømte om. Det her, jeg håbede på, siger han.
– Den her start håber man på. Man drømmer om, at det bliver sådan her. Det er helt fantastisk – vi er så glade og så taknemmelige over den opbakning, vi har fået, lyder det.
– Jeg syntes, byen manglede en café. Et sted, hvor alle kan komme. Det håbede jeg, der var andre, der var enige med mig i. Det var der – åbenbart.
Her servers en kop kaffe, en øl, en drink, en frokost, en middag eller en fødselsdagsmenu. Caféen kan det hele. Nogle sidder og snakker, andre spiller brætspil. Nogle spiser. Én sidder med sin computer og en kop kaffe. Og henover sommeren bliver der mulighed for at sidde ude. Café Nohr har fået bevilliget udeservering, og det er altafgørende – særligt, hvis sommeren kommer til at minde om sidste år, mener Mustafa.

Give noget tilbage
Det at drive butik og spisested er ikke ukendt for Mustafa – eller Mus, som han kaldes. Han driver i forvejen Pizza & Kebab House på Vestergade sammen med sine to brødre.
– Jeg var 13 år, da jeg fik mine første opgaver, og fandt hurtigt ud af, at det var i det her fag, jeg gerne ville være. Jeg havde måske troet, at det ville blive et andet sted. Havde måske troet, det ville blive i en anden by, men Ikast har givet mig så meget. Vi kender alle, og jeg er altid blevet supergodt behandlet her – det er hele min familie. Og nu, hvor jeg selv har en lille datter, så er Ikast et trygt sted, lyder det.
Mustafa Acar elsker sin by. Og han vil gerne give noget tilbage. Det prøver han med caféen. Og han er slet ikke færdig. Han har planer om mere …
– Café Nohr er kun den første, siger han.
Mus er fodboldspiller. Faktisk kunne han – ifølge ham selv – være taget til sin fars hjemland, Tyrkiet, og have gjort karriere indenfor sporten, men han er et familiemenneske. Og nok har Mus rødder i Tyrkiet, men han har aldrig boet der.
– Jeg fik på et tidspunkt en invitation af min hjerteklub Fenerbahce i Tyrkiet. Ikke som spiller, men til at scoute andre spillere. Bestemt kke et tilbud, der hænger på træerne, og normalt ville man skulle bo der, men jeg valgte, at være med i deres stab fra Danmark.Det var jeg i en periode over seks måneder, hvor jeg arbejdede med se nærmere på de spillere, de selv havde i kikkerten.
Nok var det et drømmejob, men jeg ville ikke forlade Danmark. Jeg ville være tæt på min familie.
– Jeg er født i Herning. Har boet hele mit liv i Ikast – med undtagelse af to år i Aarhus, fortæller han.

Mustafa har ingen planer om hverken Tyrkiet eller andre steder. Han er vild med Danmark.

Respekten
To år tog det Mustafa at komme igennem med netop dette lejemål. To år. Det krævede også, at han bandt sig til en kontrakt for ti år.
– Det var i den grad et sats. Men jeg gjorde det. Jeg ville dét, og det var netop dét her lokale, jeg ville have. Lige på hjørnet. Et fantastisk sted. Tænk, at her bare har været en bank. Lokalet kan jo så meget mere.
– Kan du ikke se det? Og nu, hvor tilladelsen til udeserveringen er i hus … det bliver skønt, siger han.
Mustafas far dukker op. Respekten er tydelig. Og gensidig.
– Min far har givet mig så meget. Lært mig så meget. Vi lærte at arbejde for det, vi ville have. Kæmpe, hvis vi ville noget. Hele tiden være ét skridt foran. Han har troet på min søster, mine brødre og mig. Det betyder så meget. Det giver værdi, men det forpligter også.
– Jeg vil give det samme – og gerne mere – videre til min datter. Til næste generation. Og vi er heldige, vi bor i et land, hvor man kan det.

– Det kan være svært at forklare, men selvom jeg er født i Herning, og vi skriver 2019, så er der stadig nogle, der mener, at jeg skal bevise lidt mere end andre. At jeg ikke rigtig hører til, og at jeg – af alle – skal klare mig selv. Det er sådanne ting, vi er oppe imod – også nu. Det kan være svært. Hos mig fylder det ikke så meget, men det er igen, fordi jeg har fået så meget med i rygsækken hjemmefra, forklarer Mus.
– Men det gør det for mange andre.

Gode aftaler
Den nybagte caféejer kigger rundt. Folk er glade. Der er ikke flere pladser i caféen denne onsdag. Men ingen sure miner fra folk, der desværre må komme tilbage senere. De oplever jo en succes – og det skræmmer ingen væk.
Maden får flere komplimenter. Personalet smiler.
– Alle skal kunne komme her. Store og små. Unge og gamle. Alle. Vi er i fuld gang med at oplære personalet, så servicen er i top. Vi er ved at lave gode samarbejdsaftaler med forskellige butikker, så man kan få gode rabatter på køb ved begge parter – eksempelvis hvis man skal i biografen, kan man få en god deal på sin middag her hos Café Nohr forud for filmen.
– Vi har lavet studierabat. Vi laver frokostaftaler med virksomheder, og der er allerede rigtig godt gang i vores takeaway.
– Vi er så glade. Men også så taknemmelige.
– Jeg vil det her og håbede, at Ikast også ville. Det håber jeg, de bliver ved med at ville.

Se mere – blandt andet menukort – og bestil bord på www.cafenohr.dk.

Del denne artikel: