En tidlig mandag morgen hos Jydepotten i hjertet af Herning. Butikkerne er endnu ikke åbnet for kunderne, og det er kun få af de ansatte, der endnu er dukket op til morgenkaffen. Men indehaver Else Marie Klippert og hendes kollega Bettina Egebjerg er allerede i fuld sving. Der skal handles varer ind fra det danske brand co’couture

Nok bugner Jydepotten – som altid – af fristelser. Masser af lækkerier, farver, design og modetrends, men på stativet her er de varer, som først kommer i butikkerne til sommer. Der er tale om sommerkollektionen 2019 – og der er nok at glæde sig til.

I dag handler det om det danske brand co’couture.

Salgschef Iben Balskilde fra co’couture er på besøg med brandets nyeste design, og så er det op til pigerne i Jydepotten, hvilke modeller pigerne og kvinderne i Herning skal vælge imellem til sommer. Jydepotten er nemlig det eneste sted i Herning, hvor co’couture forhandles.

– co’couture er et brand, som vi her i butikken er meget begejstrede for, og som vi slet ikke er i tvivl om, at vi skal have på hylderne, lyder det fra Else Marie.

Mest solgte brand

Faktisk er co’couture det næst bedste solgte af alle brands i Jydepotten i kalenderåret 2018.

– Og det bliver anderledes i år, lyder det med et smil fra Iben Balskilde.

– I 2019 bliver co’couture det bedste solgte brand i Jydepotten.

Sommerens design hænger på bøjlerne, klar til at blive valgt til og fra. Der er styles nok at vælge imellem, da co’couture leverer en ny kollektion seks gange årligt, plus at der hele tiden er levering af såkaldte express-kollektioner. Det betyder, at der årligt kommer hele ti kollektioner. Nyheder hele tiden – og det er afgørende i den her branche. Kunderne vil have nyheder.

– co’couture er et superlækkert brand. De er enormt kundebevidste, og de ved, hvad vi kan sælge i Jydepotten. Iben vælger et udsnit ud til vores butik, og så vælger vi selv ud derfra. Uden tvivl har vi meget stor tillid til Iben. Hun har en knowhow, og hun er obs på at have de styles med, hun ved, modebloggerne viser sig frem på den røde løber eller via eksempelvis Instagram, lyder det fra Else Marie.

Eneforhandling

Når det kommer til fashion og design, er Iben Balskilde mere end blot salgschef for co’couture. Hun er én af de to kvinder bag brandet, som kun er tre år gammelt og allerede enormt succesfuldt.

Iben Balskilde Laursen og Julie Christine Rasmussen er kvinderne bag det danske modebrand. Førstnævnte arbejder med salg og sidstnævnte med design.

Det hele er stadig ret nyt – de to kvinder mødtes i 2014. Da de i 2015 fik muligheden for at starte co’couture op som et selvstændigt brand under New Nordic Brand House, sprang de til.

– Det handler om tillid, om præsentation og om at yde den service, der gør, at kunderne – butikkerne – kigger i vores retning, fortæller Iben.

– Vi oplever jo tydeligt, at pigerne her i Jydepotten gør deres for, at kunderne skal få øje på vores brand og design, og det er vi enormt glade og ydmyge over for. Og som allerede sagt er Jydepotten det eneste sted i Herning, du finder co’couture – og sådan bliver det ved med at være, lyder det fra Iben.

– Else Marie og pigerne troede på os, da vi kom til dem for tre år siden, så de har den eneforhandling, vi aftalte fra start – og det er ikke, fordi vi ikke får forespørgsler …

– Tillid og relation. Det er altafgørende. Omsætningshastigheden har stor betydning, og at vi sammen skaber en god forretning. Vores kunder skal i den grad mærke, at vi sætter så meget pris på den tillid, de viser os. Uden dem – intet co’couture …

Sommerkollektionen

Og hvad er det så, der venter? Iben fortæller:

– Kjoler og nederdele – korte som floor lange og lette. Lækre lyse farver. Gul. Blå. Lilla. Hvid. Rene farver. Noget af blomsterprintet følger med sommeren igennem.

– Vi skal være mere velklædte og knap så boheme. Skjorterne kommer igen – med og uden blonder. Også herreskjorten gør sit tilbagetog på kvindesiden. Denim-skjorten. Jeans er altid in – nu med bootcut. Det nye på dyreprintsiden er zebra-looket – gerne tilsat lidt sølv. Og så er der bælterne – ikke at forglemme. Sæt gerne en skjorte sammen med nederdelen. Strik kommer – særligt til efteråret – og sættes gerne sammen med nederdelen eller bæres over kjolen.

Iben viser frem. Den ene style efter den anden. 100 procent viskose. Alle kjolerne bliver omtalt som hunkøn. Doobie og Coco hedder et par af de trofaste modeller i kollektionen. Og blæseren. Ikke at forglemme blæseren – Andrea. Hende med trekvartærmer, som efter sigende er én af de mest behagelige blæsere på markedet.

Et lækkert brand

co’couture er kommet for at blive. Pigerne i Jydepotten er superglade for brandet.

– Iben er en fantastisk samarbejdspartner, lyder det fra Else Marie.

– Vi mærker, at de gerne vil os, og at det er Iben selv, som kommer med kollektionen, gør da en verden til forskel – hun ved jo i den grad, hvad det handler om.

Tøjet skal se dyrt og lækkert ud, designet skal være cool og emme af god stil. Smukke print og gode kvaliteter til overkommelige priser er brandets kendetegn.

– Et helt igennem lækkert brand, som jeg er glad for at have i butikken, lyder det fra Else Marie.

”With Love and Joy” er deres lille mantra, og netop kærligheden til deres job og den følelse af glæde, når de og deres team lykkes, kommer tydeligt frem i deres design. Mantraet bruges således på hangtags, som print på deres bedst sælgende T-shirts, på deres hjemmeside, i mailsignaturen og mange andre steder.

Et mantra, der holder – og som fås hos Jydepotten.

Del denne artikel: