39-årige Thilde Sangild Villemann er læge, og hun åbnede i august sin egen klinik på Poulsgade i Herning. En klinik med åben tilgang for nye patienter – ikke en historie, man hører hver dag i Danmark

Der er flere muligheder for at drive en lægeklinik i Danmark. Åbne en ny uden nogen patienter eller købe et såkaldt ydernummer fra en læge, som ønsker at sælge sin klinik. Den største forskel på de to er, at hvis man overtager en allerede igangværende klinik, følger patienterne med.

Tilbage i februar i år – kort tid inden hun kunne kalde sig speciallæge i almen medicin – valgte Thilde Sangild Villemann at købe to 0-ydernumre af Region Midtjylland. 0-ydernumre har ikke en tilknyttet patientkreds, hvilket betyder, at hun begyndte helt uden patienter.

– Jeg ville gerne åbne noget helt nyt. En helt ny klinik med alt, hvad det indebærer – også selvom patientmappen ville være tom, fortæller læge Thilde Sangild Villemann.

En praktiserende læge har normalt maks. 1.600 patienter. Efter blot to måneder med egen praksis har Thilde nu 750 i kartoteket. Det betyder, at der stadig er åben for tilgang.

DET TAGER TID AT LÆRE PATIENTERNE AT KENDE

-Tænk – enhver patient, der møder op i min klinik, har aktivt valgt, at jeg skal være deres læge. Patienterne er ikke blevet solgt til mig. Det er jeg utrolig ydmyg overfor.

Hver patient er unik med sin egen livshistorie og sin egen måde at håndtere sundhed og sygdom på. – Det tager tid at lære patienterne at kende. Derfor forsøger jeg at sætte lidt ekstra tid af til konsultationen, den første gang en patient kommer i klinikken udtaler Thilde Sangild Villemann

Det første møde

– Det er mange nye patienter som jeg glæder mig til at lære bedre at kende siger Thilde Sangild Villemann.

Den første gang man kommer i klinikken bliver man bedt møde i god tid, så man kan udfylde et oplysningsskema, der omhandler særlige ting, lægen skal være opmærksom på. Det er en god ide, hvis man selv har sørget for at tidligere læge har sendt journalen, men hvis det ikke er sket, så hjælper sektræren med det. Der bliver også taget et billede af patienten af den simple grund, at Thilde er bedre til at huske ansigter end navne.

Hvis der det muligt i dagsprogrammet, er der sat lidt ekstra tid af til mødet med de nye patienter.

– Det er dog altid sådan i almen praksis, at de akut syge må prioriteres højest, så hvis der er mange akut syge på samme dag -så er det jo så heldigt, at jeg har tænkt mig at sidde i samme stol, til jeg går på pension, – så vi har mange år til at lære hinanden at kende, og så gennemgår vi oplysningsskemaet næste gang patienten kommer.

Der kan være mange tanker, når man skifter læge, men selve det at gøre det, er ret nemt. Man klikker sig ind på Borger.dk, og under fanen ”Ny læge” indtaster man og bestiller også her et nyt sundhedskort. Dette koster 200 kroner, men selve lægeskiftet er gratis.

 

Mennesket Thilde

Man føler sig velkommen med det samme på klinikken. Her mødes man af et bredt smil af sekretær Krestine Hebsgaard. En smuk plantevæg og et indbydende og stort venteværelse tager imod én.

Her er der magasiner at læse i og strikketøj, som går til en hjemløs, at strikke videre på.

Atmosfæren er varm. Langtfra koldt og klinisk.

Det har været vigtigt for Thilde, at det er mennesket Thilde, patienten møder. Ikke en i en hvid kittel med stetoskop om halsen.

– Jeg er læge, men først og fremmest er jeg Thilde. Jeg er bestemt ikke bange for at give noget af mig selv. Igen det handler om tillid, lyder det.

Tankerne om, hvordan klinikken og hverdagen i klinikken skulle være, har været mange. Faktisk lavede Thilde en liste med ikke færre end 50 punkter og sorterede efterfølgende vigtigheden af punkterne. Nu står den præcis som hun drømte om.

 

Ro og lys

En udsigt over byens tage mod nord og over jernbanen og mosen mod syd. Det var vigtigt for Thilde at være hævet over jorden, så der er mulighed for at være privat selvom der ikke er rullet gardiner for.

– Jeg ville have en lys klinik hvor både ansatte og patienter har plads og albuerum. Mange kommer her og får en hård besked, der måske ændrer deres liv for altid. Jeg tror på, at lys og rummelighed gør noget for vores stemning og lyst til at åbne sig. Min tanke har været at skabe rammer, der giver ro og liv. Med farver og planter.

Den store, lyse klinik på anden sal på Poulsgade har udsigten, men det var nu egentlig ikke den, Thilde søgte. Hun ville blot undgå en klinik i gadeplan, så man ikke skal trække gardiner for, når patienter får brug for privatliv på klinikken.

Der er mange ting, der spiller ind, og der er naturligvis mange ting, der skal være der, når det er en lægeklinik, men at lokalerne er lækkert indrettet, giver både ro og glæde. Det er jo trods alt også en arbejdsplads og skal være det i mange år fremover, lyder det fra Thilde, som har fået hjælp fra mand og børn med indretningen.

 

En kommende kompagnon

Ikke nok med at hun har sin egen praksis i lokalerne. Hun har også en sygeplejerske og en sekretær ansat. Et lokale er lejet ud til en psykolog, og et par lokaler står tomme. Her er det meningen, at der med tiden skal flytte en læge mere ind. Thilde har købt to 0-ydrenumre af Region Midtjylland.

Det betyder, at hun selv har det ene, og med det andet kan en kompagnon på sigt købe sig ind i klinikken.

Hvem det skal være, vides endnu ikke. Når der er patienter nok til to læger, håber hun på at sælge det ene ydernummer til en lægekollega. To læger i et kompagniskabspraksis er efter Thildes mening en perfekt størrelse til et lægehus. Bliver der for mange læger, mener Thilde, at patienten har risiko for at miste den tætte kontakt til sin egen læge.

– Jeg har tænkt, at jeg gerne vil have en uddannelseslæge ind i huset. Jeg kan godt

lide tanken om undervisning og er åben overfor at have lægestuderende, siger hun.

– Jeg mener, at uddannelsen af praktiserende læger er vigtig, og mit hjerte banker for både

uddannelse og undervisning.

Thilde havde som ung egentlig ikke nogen planer om lægestudiet. Drømte måske mere om jordemodervejen. Men det rakte karaktererne ikke til. Sygeplejerske blev så drømmen – og da den var indenfor rækkevidde, valgte hun om.

Lægestudiet krævede mange timer, og Thilde vidste fra begyndelsen, at hun ikke var en penalhus-pige. Det første år på studiet, læste og læste hun så meget at hun måtte aflyse næsten alt ved siden af. Så tog hun en beslutning –at hun kun ville læse fra 8-16 hver dag, for der skulle være tid til andet i livet end studier. Ellers blev det for surt.

Livsfilosofien om at holde arbejdstiden under 40 timer pr. uge, bruger Thilde stadig.

– Man har brug for at holde fri og lade op med familien og naturen, for at kunne være en god læge med overskud og empati.

Det personlige

Det er lidt mere end ti år siden, studiet blev bestået, og hun kunne kalde sig læge. Et par år blev brugt på Herning Sygehus og som anæstesilæge i lægebilen, men nattevagterne smagte ikke Thilde.

Jeg savnede kontakten med patienten. Den kontakt, jeg tidligere havde haft på de forskellige

lægeklinikker, man skal rundt på under sin uddannelse. Det ville jeg gerne. Have mit eget. Min egen klinik.  

Livsfilosofien om at enhver er sin egen lykkessmed følger Thilde.

– Ved at skabe min egen hverdag og selv tage styringen over hvad, der skal prioriteres, samt have plads til at ansætte personale nok til at hjælpe, tror jeg på, at jeg kan skabe en hverdag med plads til at være læge med både latter, empati og kaffe – også med energi til livet efter kl. 16, når klinikken er lukket.

– Jeg føler, at man som læge kan være med til at flytte nogle ting hos mennesker. Men det kræver, at man ser patienten i øjnene. At man rykker væk fra computeren og ser, lytter og mærker.

Verdens bedste job

– Kommunikation er alfa og omega i vores fag. Det handler om råd og vejledning. Om at finde årsagen til smerter og bekymring – og den vej er ikke altid ligetil.

Ofte hører vi om lægemangel og stress i faget. Og det er der nogle steder. Men hvis vi nu alle stod

frem og fortalte om alt det gode ved vores fag. Om alle de mennesker vi gør en forskel for og alle de muligheder, der er i dette skønne land med fri og lige sundhedsydelser til alle,  – så tror jeg at sangen ville ændres –og rekrutteringen ville vende. Det her er verdens bedste job.

– Det her ér mit drømmejob. Jeg har investeret i den her klinik, fordi jeg vil det. Vi skal ikke tale

faget ned. Vi skal holde fokus på det, vi er gode til. Det, vi kan, og årsagen til, at vi er læger. Vi er

med til at gøre en forskel. Det skal vi værne om, mener jeg.

Klinikken står færdig. Patienterne er dukket op. Der er kaffe, vand, strikketøj og legesager i venteværelset. To ansatte, en lejer og ledige lokaler, når den rette kollega dukker op. Klinikken ligger tæt på børnenes skole, hvilket betyder, at de kommer på klinikken, når dagens timer er forbi.

Familien – en datter og to sønner samt ægtemanden Kim, som er skolelærer – har været med hele vejen. Der er handlet ind, samlet skabe, valgt legetøj og lagt budgetter. Alle har taget deres del af slæbet. Thilde er glad. Det ses, mærkes og høres tydeligt. Smilet er bredt, og der er personalet imellem ikke langt til latter – hvilket er endnu ét af de mange punkter på listen, Thilde kan sætte flueben ud for.

 

Del denne artikel: