Rigtig mange mennesker døjer med daglige smerter – i fødder, knæ, hofter, ryggen eller i nakken. Det er dog de færreste, der tænker over, at det kan skyldes, hvordan man træder ned på sine fødder … Noget, der oftest er medfødt eller kommer med alderen og derfor svært at ændre, men med en indlægssål er der nye muligheder for et liv uden smerter

Align Footwear er med sin trepunktsteknologi en verdenspatenteret og innovativ nyhed indenfor indlægssåler, som er udviklet af en amerikansk fysioterapeut i samarbejde med en dansker. Indlægssålerne er med til at reducere over-pronation og over-supination (altså det, at man går indad eller udad på sine fødder) og lindrer dermed smerter i fod, ankel, knæ, hofte, ryg og helt op i nakken. Det har vist sig, at indlægssålerne kan være medvirkende til at lindre smerter stammende fra nedsunken forfod, hælspore, betændelsestilstande, gigt og platfodethed samt lindre smerter i svangen, iskias og smerter opad i hele kroppen, som skyldes den – ofte – skæve fodstilling. Det interessante ved sålen er bl.a., at den ikke låser muskler og sener fast under foden ved hjælp af støtte op under foden – men ”griber” fat om hælen på siden af foden og løfter foden lidt op, så netop muskler kan holde sig i bevægelse og dermed stærke hele dagen og hele livet.

Det europæiske marked tager sit udspring i hovedsædet i Ikast og varetages af Mette Fly. En kvinde, som ved, hvad de smerter handler om.

– Jeg har en skæv ryg. Jeg har altid haft smerter og har igennem hele mit liv forsøgt alt for at ændre på det. Diverse behandlinger og træning. Forskellige sko og såler. Som 13-årig blev jeg lagt i stræk i tre måneder, men intet hjalp. Jeg er bare født platfodet på min højre fod, og resultatet af det var, at jeg gik som en gammel, ”skæv” kone, uanset hvilket fodtøj jeg havde på fødderne, fortæller Mette Fly.

Trepunktsteknologi

Alt det er fortid nu. En god ven og efterskolekammerat, som i mellemtiden var flyttet til USA, huskede på hendes smerter.

– Han bad mig prøve de her såler med trepunktsteknologi. Min første tanke var ”ja, ja, ja …”, men som alle andre forslag skulle det have et forsøg, fortæller Mette, som fik at vide, at det var vigtigt ikke bare at stikke dem i skoen og gå resten af dagen. Der skulle startes op stille og roligt. To timer den første dag. Fire den næste, og for hver dag skulle der så bygges på.

– Jeg troede ikke på det. Men tænk sig. Det hjalp. I løbet af en uges tid var mine rygsmerter væk. Det kunne simpelthen ikke være rigtigt. Men det var det. Og hvis det kunne hjælpe mig, ville det kunne gøre en forskel for mange andre, tænkte jeg.

– Det helbreder ikke, men det hjælper. Og bivirkninger er der ingen af. I stedet for at putte smertestillende midler i munden skal man blot lægge såler i sit fodtøj.

Retter op

Man mærker det straks, man sætter foden i skoen med sålen. Der sker noget. Uanset hvilken sko man har på fødderne, mærker man ofte med det samme, at sålen retter foden op. De tre punkter på siden af sålens hæl forhindrer ganske enkelt foden i stå skævt, så man også går, står og løber med en skæv kropsholdning, hvilket ofte resulterer i, at man ”kompenserer” for skævheden og dermed oplever smerter og træthed andre steder i kroppen. Når man ved hjælp af indlægssålerne fra Align Footwear retter op på fødder og ankler, vil dette have en positiv effekt for mange udfordringer, man kan opleve op gennem kroppen: fra ankler til nakke.

– Jeg gav såler til forskellige mennesker, for at de kunne være med til at bekræfte min positive oplevelse. Det gjorde de. Og så vidste jeg, der var noget. Nu skulle jeg bare have det ud til alle de andre …

Mette Fly tog på markeder for første gang i sit liv. Hun satte sig et mål. Hun ville finde mennesker med daglige smerter og forsøge at hjælpe dem.

– Markeder, messer, indkøbscentre, alt, hvad jeg kunne komme i tanke om – der, hvor jeg kunne møde mennesker, og hvor jeg kunne vise sålerne frem. Der ville jeg stå og dele mine brochurer og flyers ud, så de også kunne få en bedre hverdag. Ligesom jeg nu selv havde fået – uden smerter.

– Kunne jeg blot få dem ud at arbejde – gøre deres for folks velvære og trivsel, så vidste jeg, at det nok skulle gå helt af sig selv – for nu at sige det på godt dansk …

 

60 dages returret

Mette har efterhånden lært rigtig meget om krop og fødder. Om led og knogler. Om skader, smerter og skavanker.

– Jeg er ikke fodterapeut, fodplejer eller på nogen måde uddannet indenfor det fag og har bestemt heller ikke den viden, de har. Det er slet ikke at fornægte. Men jeg ved, at 80 procent af den ene eller anden grund går skævt på deres fødder, og her er en mulighed for at rette dem op med færre smerter og mindre træthed som positive følger.

– Og uden at det koster det blå ned fra himlen. Og så følger der ovenikøbet 60 dages prøvetid med. Hvis man ikke mærker en forskel og er overbevist om, at sålerne virker – efter at man har givet dem, og sig selv, en fair chance i to måneder – kan man returnere dem og få sine penge refunderet.

Kun 2 procent benytter sig af dette tilbud. For indlægssålerne virker på rigtig, rigtig mange mennesker. Om det er traveskoene, løbeskoene, arbejdsskoene eller de pæne sko, så passer sålen i. De kan endda gå ned og være effektive i f.eks. støvler med hæl – man skal blot altid tage den eksisterende sål/bund ud af sit fodtøj, så der er plads til Align Footwear-sålen, som faktisk kun er 0,5 cm tyk. Den findes til både herrer og damer – og til børn. Fra størrelse 32. I damestørrelse op til størrelse 44 og for herrer i størrelserne 39 til 48.

Det er vigtigt, at man starter tidligt ud med at rette en evt. skæv fodstilling op – tidlig fokus på børns fødder er essentielt, så de netop kan undgå slap forfod, rygproblemer og skæv kropsholdning senere i livet.

Man skal kende sin skostørrelse, og ved man, hvor lang ens fod er – fra hæl til længste tå – er man mere sikker på at få den rigtige størrelse. Det kan måles ganske enkelt ved at sætte sin fod på et stykke papir – slå en streg ved den længste tå og hælen og så måle antal centimeter op …

Et unikt produkt

Ikke to fødder er ens – heller ikke de smerter, fødderne kan være skyld i, men alligevel er Mette ikke i tvivl om, at denne teknologi kan gøre en forskel for uendelig mange mennesker.

– Vi har p.t. over 100.000 par indlægssåler gående rundt ude i Europa, og vi har altså kun været i gang i et par år. I USA har de allerede videreudviklet sålen. Holdbarheden på sålerne er også fin – man kan normalt bruge dem ca. ti måneder dagligt, før en udskiftning vil være nødvendig. Vi sender sålerne ud til 18 europæiske lande og arbejder på otte forskellige sprog fra kontoret i Ikast.

– Vi har europæisk patent og er trademark-registreret på denne sål, og vi er slet ikke i tvivl om, at der med tiden kommer endnu flere mennesker, som vil gå mere oprejst og med færre smerter i fremtiden, lyder det. Kun fantasien sætter grænser!

– Vi taler om et unikt produkt i forskellige størrelser. Et produkt, som gør en forskel. Sålen kan vaskes på uldprogram i vaskemaskine og skiftes over i andre sko – efter behov.

– Måske har nogle set vores logo på trøjerne i både håndbold-, volleyball-, badminton- og ishockeyhallerne … Elitesportsudøvere er nemlig også meget begejstrede for indlægssålerne, så vi sponsorerer forskellige sportsgrene, fortæller Mette. Det er ikke kun os ”almindelige mennesker”, som har glæde af sålernes effekt på krop og fødder – også mere veltrænede kan mærke en positiv effekt.

Den rette rådgivning

– I Danmark findes der ikke færre end 260 Align-forhandlere spredt rundt om i hele landet. Statsautoriserede fodterapeuter, fodplejere, fysioterapeuter og ergoterapeuter, zoneterapeuter og massører – altså fagfolk, som er uddannet indenfor krop og fødder, og som har den rigtige kompetence til at rådgive vores kunder, forhandler Align Footwears indlægssåler. Det betyder alverden for os, siger Mette, som ydermere henviser til, at man på www.alignfootwear.dk kan læse meget mere. Her er det også muligt at bestille sit helt egne par i webshoppen eller se en liste over alle Align-forhandlerne.

Del denne artikel: