I en stille og rolig lejlighed på Spøttrupvej i Herning sidder psykolog Sefika Arpaci Dehn i sin stol og lytter. Herfra driver hun sin psykologklinik, hvor hun hjælper sine klienter med at håndtere en situation eller tilstand, de er havnet i. Angst, depression, sorg, skilsmisse, stress. Der kan være mange årsager til, at man har brug for samtaler, men essensen er, at man får lejlighed til at dele sit inderste univers, det svære, med et menneske, der lytter og hjælper med at nå derhen, hvor det føles lettere

En helt almindelig boligblok på Spøttrupvej 26. På dørtelefonen står der Psykologklinikken. Det er her, man møder cand.psych.aut. Sefika Arpaci Dehn.

Første sal til højre er en helt almindelig lejlighed, men her er ikke andre end Sefika og den klient, der råder over terapisessionen.

Her er helt stille. En lys stue med rare møbler indbyder til samtale. Her vendes der problemer og emner, som måtte tynge én. Emner, som kan være svære at gå med selv, og emner, som man har sådan brug for at tale om, men samtidig ikke har lyst til at snakke om med hvem som helst. Et paradoks, som psykologen er vant til at håndtere. Sefika har tavshedspligt i egenskab af psykologhvervet, og intet kommer nogensinde udenfor terapilokalets fire vægge. Det skal være trygt at dele følsomt materiale. Det er det, Sefika er uddannet til.

 

I mange år har hun arbejdet som klinisk psykolog i psykiatrien, hvilket har givet hende en meget bred erfaring og specialindsigt på flere områder, men for et lille års tid siden åbnede hun sin egen klinik i Herning.

– Jeg havde jo rigeligt med erfaring, og nu kan jeg fokusere på dét, som jeg synes er noget af det mest stimulerende ved mit arbejde: at se et menneske, der bevæger sig fra fastlåsthed i enten en livssituation eller en tilstand til igen at kunne se muligheder. Det er i den lidt lette ende. Der er også klienter, der er voldsomt forpinte af angst, tristhed, stress, tvangshandlinger eller invaliderende tanker, der er blevet for indgribende. Når utrygheden og en indre uro fylder mere end ens følelse af at have det godt, forklarer hun.

Forskellige forstyrrelser

– Folk opsøger hjælp, fordi de er plaget af eksempelvis angst og bekymringstanker og den oftest medfølgende konstante uro, som forstyrrer sådanne menneskers hverdag og liv. Eller folk, som er belastet af én eller flere ting i deres liv, og hvor det er begyndt at påvirke deres humør, energiniveau, søvnkvalitet og måske endda deres lyst til at være sammen med andre mennesker.

– Nogle klager over, at de er blevet mere kortluntede, og de fleste oplever, at de ikke kan koncentrere sig, og at de er blevet dårligere til at huske. Det er helt almindeligt. Men ubehageligt for den ramte, for vi vil som mennesker gerne kunne regne med os selv og med, at vi kan dét, som vi plejer at kunne. Vi vil ikke miste nogen funktioner.

Mange af Sefikas klienter kommer via en henvisning fra lægen og sundhedsforsikringen. Her får man oftest et bestemt antal konsultationstimer for den specifikke problemstilling, man er henvist for, men det hænder ikke sjældent, at klienterne vælger at fortsætte deres forløb efterfølgende. Når folk oplever en bedring på ét område, motiveres de til at få behandlet andre problemer, som også fylder for dem. Folk er i dag i højere grad villige til at investere i deres psykiske velvære. Og det er ikke et tabu at konsultere en psykolog.

 

Ansvarligt og tappert

– Jeg får flere og flere selvhenvendere, som er folk, der finder vej via nettet eller har hørt om klinikken fra nogen, som har gået her tidligere. Det er ansvarligt og tappert at tage beslutningen om at få professionel hjælp og ikke et nederlag, som nok er en forældet opfattelse af det at gå til psykolog. Folk, som er strandet i, at tingene ikke kører, som de ønsker det. De er ikke rigtig tilfredse eller i trivsel, f.eks. i forhold til job, parforhold eller begge dele, fortæller Sefika.

– Mange nævner, at de døjer med et forringet selvværd, når de starter i terapi. Men det er ikke ualmindeligt, at ens selvfølelse også påvirkes negativt, når man netop ikke føler, at man lykkes med at styre vigtige ting i ens liv. Det kan være nedslående, og der er ikke mange, hvis selvværd kan undgå at blive lidt vingeskudt af modgang. Det er ofte velfungerende mennesker – i alle aldre – der frem til én eller anden hændelse eller situation, der har igangsat noget kritisk, har haft et helt almindeligt liv, og hvor de ikke har betvivlet egne evner til at klare tingene, men som nu indser, at de er for påvirkede. De vil hjælpes igennem en svær tid – en situation i deres liv, som de ønsker hjælp til at løse eller overkomme.

Overblik

– Jeg kan altid love tre ting: Klientens problem bliver indkredset og afdækket, klienten får indsigt i sit problem og viden om sine symptomer og får samtidig nye mestringsstrategier med sig, svarende til dét, som folk typisk kalder ”værktøjer” eller ”redskaber”, når de kommer ind første gang. Hovedparten får håb allerede efter forsamtalen, hvor de kan se lidt lys igen.

– Når folk træder ind i rummet, hærger kaos oftest i deres hoveder, og det er frustrerende.

– Når jeg spørger målrettet ind til tingene, og der løbende sættes dækkende ord på, er vi i gang med at danne et overblik over situationen. Overblik giver den fornødne ro til at generhverve evnen til at tænke klarere og finde de bedste og mest realistiske måder at klare problemerne på. Så starter lindringen støt og roligt, fordi klienten kommer i kontakt med følelsen af at have kontrol. Fordi de mærker, at der er noget, han eller hun konkret kan gøre. Alene at høre, at der er noget, man kan gøre, uanset hvor lang vej der er, frigør håb, forklarer Sefika.

 

Fødselshjælper

– Jeg kan godt modtage en klient, der forestiller sig, at psykologen skal give værktøjer og redskaber, så snart de har præsenteret deres klage. Men sådan fungerer det ikke helt. Det kræver psykologisk tid at erkende, hvad og hvordan tingene udgør et problemkompleks. Forandring kræver udvikling.

– Jeg har faglig indsigt i, hvad der erfaringsmæssigt hjælper på de fleste mennesker med klientens problem, men den skal formgives og gøres ”brugervenlig” sammen med klientens bud på, hvad der vil virke i klientens liv. Det er et samarbejde. Nok det tætteste samarbejde, der findes.

– Måske kan du sige, at jeg fungerer som en fødselshjælper. Jeg kan ikke fjerne smerten, men jeg kan i de fleste tilfælde love, at tilstanden ændrer sig, og klienten har mit ord for, at det ikke er farligt. Jeg inviterer klienten til at tage sig selv alvorligt. Klienten må se sig selv som vigtig, for han eller hun skal gøre arbejdet, lyder det.

– Ja, selvfølgelig handler det om tillid. Det er en forudsætning for samarbejdet og udbyttet af terapien. For mange, der kommer her, er det måske første gang, de udtaler sig højt om, hvad problemet er.

– Simpelthen formulerer det og sætter lyd på overfor et andet menneske, altså mig, som tilhører og vidne til det sagte. Det kan kræve mod at lyne ned og åbne op, men det hjælper faktisk lige netop at gøre det overfor et fremmed menneske. Jeg skal ikke bruge informationerne til noget ud over til klientens bedste.

 

Samtalerne

– Under den første session lærer vi hinanden at kende, alt imens jeg spørger, og klienten fortæller.

– Hvis klienten er kommet via en henvisning, fortæller jeg personen, hvad jeg ved. Jeg læser typisk op, hvad henviseren har oplyst mig om, og beder dernæst klienten fortælle med egne ord, hvad han eller hun ”bøvler med” og ønsker min hjælp til.

– Hvilke tanker har personen om at starte i forløb her – således at vi forventningsafstemmer.

– Nej, vi psykologer læser ikke folk meget mere, end folk i almindelighed gør. Men det er sandt, at jeg i en klinisk sammenhæng registrerer og noterer forskellige udtryk, fremtrædeformer og lignende hos mine klienter. Eksempelvis, om de fremstår samlede, kan svare relevant og den slags.

– Hvis en klient har flakkende blik, og øjenkontakten er svigtende, eller vedkommende skal have gentaget ting, jeg har sagt, og sidder uroligt eller måske ligefrem mimikfattige, så kan det være et tegn på noget, jeg skal undersøge lidt nærmere. Men ellers klarer vi det med at spørge ret direkte. Grundigt og detaljeret, men uden nogen form for mystik.

– Hvis jeg spørger til fortiden, er det, fordi vi skal se, om vi kan finde en begyndelse til en eller anden adfærd, som blev dannet der, men som ikke længere gavner klienten i hans eller hendes aktuelle liv. Som regel tænker vi mennesker ikke over, hvorfor vi gør, som vi gør. Vi gentager blot, hvad der virkede engang. Og når det sker i de tidlige år, er det en del af os. Vi går ikke og reviderer os selv, medmindre der er noget, som udgør en meget alvorlig trussel for vores ve og vel, forklarer Sefika.

 

Små doser

At gå til psykolog er ikke at sætte et plaster på tingene, men at rykke plasteret af og arbejde med det, man prøver at undvige. Eksponeringsterapi. At udsætte sig selv for det, man frygter – i små doser. Lider man eksempelvis af angst, handler det om at finde ind til, hvad der er skyld i angsten. Hvorfor og hvordan? Og så er træningen – trin for trin – at følge psykologens program. Det lyder på ingen måde mystisk. Eller magisk.

– Faktisk hører jeg ofte sætningen: ”Jeg ville ønske, jeg var begyndt i behandling for mange år siden.” Den kommer, når folk kan se, at det ikke er nødvendigt at leve med angst. For det begrænser livet. Det er meget forstyrrende for livskvaliteten, at man skal tage hensyn til, at der er forskellige ting, man ikke kan, fordi man frygter at blive angst. Det hæmmer den frie udfoldelse.

– Jeg har også haft enkelte, der straks afslører, at det bestemt ikke er deres idé, at de sidder overfor mig. De er måske blevet prikket på skulderen af deres chef eller af ægtefællen, fordi de udviser tegn på belastning (stress, red.). Men de er alligevel endt med at være engagerede og meget samarbejdende i terapien.

Flere og flere danskere opsøger psykologer i dag. Faktisk er tilvæksten af folk, som går til psykolog, steget markant igennem de senere år, men det skyldes, at psykologhjælp er blevet en del af danske sundhedsforsikringer, som i dag findes på de fleste arbejdspladser.

 

Det første skridt

– Hvornår man bør søge om hjælp? Det er en del af livet at bakse med noget eller være udfordret af noget, som kan føles uoverstigeligt, mens man står i det. Vi løser det jo i de fleste tilfælde. Eller tingene opløses for os. Men hvis det fortsætter, og man ikke rigtigt kan slippe det, fordi tankerne om det bliver for påtrængende og forstyrrer, og der er gået mange uger og måneder, hvor man har haft det sådan, bør man ikke tøve. De fleste er nu ikke i tvivl om, at noget i deres liv er blevet så forstyrrende, at de ikke lever helt, som de plejer, eller som de ønsker at leve.

– Hvis noget bliver ved at give ubehag alene ved tanken om det, og ens humør er svingende til trist, og man mangler energi, kan det sagtens være en idé at søge råd hos sin egen læge eller henvende sig direkte hos en psykolog for en uforpligtende snak om, om det er noget, man kan få hjælp til, mener Sefika.

 

Her er rart. Her føles trygt. Man træder fra opgangen ind i en entré, og så tager man plads i venteværelset, indtil man bliver kaldt ind. Rolig musik fylder venteværelset, og der bydes på vand, kaffe eller te.

I den store stue er der masser af luft og lys. Man er på første sal og fri for nysgerrige naboer.

Sefika er 51 år. Hun er opvokset i Herning. Hun har taget sin uddannelse på Aarhus Universitet, men flyttede tilbage hertil, da hendes mand, Jacob, startede i en lægestilling på Herning Sygehus, det kommende Regionshospital Gødstrup.

Sammen har de tre børn.

 

Læs mere om samtalemuligheder på www.psykologklinikken-godstrup.dk.

Del denne artikel: