Der er så meget at give af – og så mange at give det til. Mulighederne er lige her – ikke der, men her. Hvorfor ser vi dem ikke? Hvorfor bruger vi dem ikke? Sammen. Ordene er sagt højt af Diana Bach Bak. En kvinde med en holdning til byen, området og ikke mindst med en kærlighed til udvikling

 

Diana Bach Bak har fulgt byen og området tæt i mere end et årti. Hun har været med på sidelinjen. Hun føler sig efterhånden helt midtjysk, selvom hun oprindelig er nordjyde. Diana Bach Bak. Navnet kender de fleste sikkert. En kvinde, der hver dag lever og ånder for fodbolden i Midtjylland. Ægtefællen er Kristian Bach Bak, tidligere anfører og nu assistenttræner for superligaklubben FC Midtjylland. Hun blogger på bachbak.dk om livet som fodboldfrue – og som mor – men i dag har hun andet på hjerte. Hun har nemlig vitterlig tabt sit hjerte til Ikast og Herning-området og har derfor i længere tid haft et tæt samarbejde med flere i området for at promovere hele Midtjylland, såsom herningerkultur.dk og Herning Centret, men også Vores Ikast, hvor hun blandt andet gør brug af sine erfaringer som retail manager og indretningskonsulent. Et Midtjylland, som hun ser så meget fremtid og udvikling i. Ingen kan stoppe hende i den brainstorm af idéer om, hvad man kan, burde og skal gøre for at opdatere og for at følge med udviklingen. For at holde gang i byerne og for at samles og lokke nyt til.

– Her er så meget unikt, og sammen kunne man skabe et af landets mest eftertragtede områder. Jeg ved godt, der er så meget politik i det – og sikkert også en lille portion stolthed. Og det blander jeg mig ikke i, siger hun med et smil. Men man burde vel bare se på FC Midtjylland, og nu Herning Ikast Håndbold, som forbilleder for, hvad der kan skabes – sammen. Herning har kulturen og oplevelserne, Ikast har elitetoppen af al sport og den trendsættende industri. Herning er kendt for de store armbevægelser, hvor vejen fra tanke til handling er kort. Men Diana har bidt mærke i, hvor beskeden man er Ikast-området – og det er dér, mulighederne ligger.

– Man skal skisme da være SÅ stolte i Ikast, siger hun.
Stolte af den fascinerende by, Ikast på mange måder er, og turde vise det frem … Specielt fra dem, som er bosat i Ikast, mærker hun en vis negativitet over for byens udvikling … I stedet for at kigge på alle de succeshistorier, som netop dé burde fortælle, men som ikke er blevet fortalt, og alle de muligheder, der ikke er blevet grebet … Måske afventer man. Men hvem? Hvad? Hvis alle afventer hinandens træk, sker der ingenting. I stedet for at kigge på alt det, der engang var, kunne man jo kigge fremad …

Oplevelser og gejst

– Ikast har så meget sport at byde på. Hele paletten. Og med Talent Campus tilbydes jo næsten alt inden for elitesporten, hvilket jeg personligt er helt vild med, og som størstedelen af Danmarks kommuner kigger på med misundelse. Derudover er der masser af uddannelsessteder – endda også internationalt. Til trods for at Ikast ligger med kort afstand til to store byer. Herning og Silkeborg. Byen vader jo i unge mennesker. De skal da bydes på noget. Det ville være naturligt at give dem rum til andet end sport, hvilket det smukke nye Hjerte nu giver dem … Men hvorfor ikke bruge hele byen? Der er jo masser af plads.

Hvorfor ikke bruge hele byen? Der er jo masser af plads

Diana Bach Bak

– Jeg kan slet ikke kende byen, når min mand, Kristian Bach Bak, fortæller om det vilde studieliv, der var inde i byen, dengang han studerede på Ikast Handelsskole. Tiden forandrer sig, og det er nogle helt andre parametre, der tæller i dag. I dag er den nemmeste løsning at tage ud af byen – der er nemlig et busstoppested lige uden for skolerne. Ikke at det ikke skal være der, men …, lyder det fra Diana.

– Igen skal der ikke konkurreres mod Herning og omegn – men vi skal samarbejde og bruge hinandens styrker … I det seriøse sportsliv har de ikke engang tid til at tage ud af byen mellem træningstimer, behandlinger, kampe mv. Men hvad skal de unge så? Hvad med at give dem nogle minder, så de husker Ikast som byen, de brugte? Den tanke kunne udvikle sig til meget, som jo ikke kun nødvendigvis gavner de unge.

 

En idé

– Strøgcentret og bymidten burde være et sted, hvor alle byens succeshistorier kan afspejles. Lige der burde man kunne se alt det, man er stolt af i Ikast. Alt det, man SKAL være stolt af … Et liv af sportscaféer og små hyggelige wi-fi -hytter rundt om på strøget til de studerende … Hytter, der selvfølgelig er udtænkt og opført af byens vildt kreative medarbejdere ude i industrien blandt – efter min mening – nogle af Danmarks største interiørfirmaer, for ikke at glemme alle de dygtige håndværkere derude.
– JA, hele Strøget skal afspejles af tekstil, interiør og sport… Ingen gadevarer, ud over mannequiner, som ikke nødvendigvis behøver at stå lige uden for den enkelte butik … Så længe der blot er et skilt, som viser, hvilken butik de tilhører, kunne de jo som sådan hænge ned fra loftet – sagt med et lille smil. Men ellers skal Strøget pyntes med loungeområder, hvor folk kan hygge sig og blive inspireret af al den kreativitet, som byen i virkeligheden byder på.

 

Fantastisk service

– I dag har butikkerne så meget at byde på bag deres døre, og de har nogle virkelig flotte facader. Jeg tror faktisk, at kunderne rigtig ville kunne se det i et helt nyt lys, hvis Strøgets udtryk ændres, og facadeindgangen åbnes og centreres. For ud over udvalget er der en helt anden ting, som Diana virkelig har bidt mærke i:
– Det er servicen, der er i højsædet. Den er så afgørende, og jeg har oplevet service i Ikast, jeg ikke har oplevet så mange andre steder.

Det handler jo om at finde gejsten og stoltheden frem. Det kan kun gavne alle

Diana Bach Bak

– Personalet bag disken kender kundernes smag. De ved jo næsten, hvornår alle deres kunder og deres kunders fætre, naboer, onkler og døtre trænger til nye underbukser – og hvilke størrelser og farver de
allerede har dem i …, griner Diana.
– De husker og køber endda ind efter det. Se, dét er service. Dét er jeg vild med.

– Så servicen og varerne er der jo. Så med Strøgcentret som industriens showroom er jeg faktisk sikker på, at folk ville komme til byen langvejsfra – og måske ville man endda få lidt flere af borgerne til selv at ville bruge det. For det er noget helt unikt, som kun Ikast ville kunne gøre og vise. Strøgcentret har med sit tag en mulighed, andre gågader ikke har. En mulighed for at smykke sig ud og vise sig frem i solskin såvel som snestorm – og ja, der er en masse forholdsregler, der skal tages, men mon ikke man kunne finde en fælles løsning? Så ville de store erhvervsvirksomheder, som år efter år har givet Ikast- Brande den fornemme førsteplads, måske lege med, og det kunne blive en midtby, alle i hele Midtjylland ville prale af. Man skal ikke sammenligne sig med Herning Centret eller andre steder, som man hører, man gør. Det, de gør, er helt specielt … Men i stedet vil man pludselig supplere hinanden i Midtjylland med hvert sit unikke speciale og blive den anderledes midtby, alle gerne vil åbne butikker i. Og hvis vi fik et par udlejere af de, nu tomme,
lokaler med, eller måske nogle investorer på banen, var der også muligheder for nye erhvervsdrivende. Ikke mange, der går rundt med en drøm om egen butik i maven, har råd til både indskud, husleje, evt. etablering af køkken og istandsættelse af et butikslokale, siger Diana.

 

Den lille nye

– Ikast-Brande Kommune burde ikke kun have øje for erhvervslivet. Hvad med den lille butik? Den lille erhvervsdrivende? Eller dem, der har drømmen om dette? Kan vi ikke hjælpe dem på vej? Jeg har gennem længere tid haft kontakt med to personer, der ønskede at åbne en café i midtbyen. De kiggede på flere lejemål, men det var simpelthen for dyrt. En ting er huslejen, men også selve istandsættelsen af lokalerne og eventuel etablering af køkken skal klares for egen regning, og så forstår jeg jo godt, at det er svært at få det finansielle til at hænge sammen.

– Men der er mange ting, som spiller ind. Mange har så travlt med deres eget – hvilket jo er fantastisk. Men hvis alle byder ind og hjælper hinanden, vil byen hurtigt kunne få et kæmpe løft. Der er jo så mange, som gerne vil byen … Jeg fornemmer, at de fl este er enige i, at Strøgcentret trænger til lidt kærlighed. Det er der lagt store visioner for, og visioner tager tid, men hey, små ændringer og indstillinger kan gøre meget, lyder det.

 

Oplevelser og gejst

Nogle ser begrænsningerne og de lukkede butikker, men det er jo netop det, der giver friheden til de mange muligheder – hvis ellers alle byder ind og løfter sammen.
– Nogle gange skal man lige prikkes på skulderen af en udefrakommende, siger Diana med et drilsk smil.
– Det er forståeligt, at der går hverdag i det at drive butik – eller det at gå på arbejde. Der er nok, der skal passes og ordnes hver dag. Det er bestemt ikke nogen personlig kritik af nogen, men mere en opfordring til at gå sammen med butikken inden ved siden af, med dem over for og måske med nogle helt uden for centret – og se byen lidt mere oppefra, sammen. Det handler jo om at finde gejsten og stoltheden frem. Det kan kun gavne alle. Både de nuværende butikker, borgerne, måske kommende butikker og – ikke mindst – vores alles sammens Midtjylland, afslutter Diana.

Del denne artikel: