I mange år har ægteparret Kirsten og Salvatore De Gregorio tilbragt dele af deres ferier i en lejlighed nær Salvatores forældre – i hans barndomshjem i Syditalien. De har år efter år siddet på terrassen og kigget over på, hvad de selv kalder ”Den forsømte ø”. I år besøgte de den – og tabte deres hjerter …

 

Er øen Ischia, som af befolkningen kaldes ”Den grønne ø”, om aftenen dækket af skyer, bliver det godt vejr den næste dag. Ser man klart øen, venter der dårligt vejr.
– Sådan har det været i årevis. Vi har kigget på øen igennem flere år, og døbt den ”Den forsømte ø”, Ischia, indtil vi denne sommer valgte at begive os derover, fortæller Kirsten De Gregorio.

Parret, som kender Italien så godt og hver dag giver lidt af sig selv og deres kærlighed til det italienske på Ristorante Ravello på Østergade i Herning, fortæller om deres forstærkede kærlighed til Italien, efter at sommerferien i år bød på nye oplevelser.

– Det var som at vende hjem. Det var Syditalien i sin helt autentiske, ukrukkede version, som vi simpelthen må anbefale andre at tage til. Dog skal man jo passe på med sådan noget, for ingen ønsker, at de steder i verden, der endnu ikke er smurt ind i turisme, bliver det. Det er jo med til at gøre de steder unikke. Men Ischia – her er bare smukt! Faktisk er de fleste turister her italienere.

Man behøver ikke at kigge længe på Kirsten for at indse, at denne sommer ikke var den sidste på det sted. Hun er forelsket i Italien – igen – igen …

– Faktisk er det underligt, at vi aldrig har været der tidligere. Vi har kigget over på dette eventyr af en ø igennem så mange år, men aldrig været der. Heller ikke Salvatore, selvom han er vokset op med udsigt til øen, siger Kirsten og fortæller, at Salvatores forældre kan kigge over til øen fra deres hjem, og at hun og Salvatore selv har en lejlighed det sted, hvor hans forældre bor. Det er jo vitterligt vores andet hjem. Så det er et postkort from home to home …

Fakta

Øen Ischia er en ø i Napolibugten ca. 30 km fra Napoli. Øst-vest er den cirka 10 km lang og nord-syd cirka 7 km. Øen har 60.000 indbyggere. Øens centrum er bjergrigt, og der er en vulkan, som sidst var i udbrud i år 1301. Ischia er overdådigt frodig og kaldes med rette la isola verde – den grønne ø.

Ischia er velbesøgt, men ikke på samme måde kendt som sin sydlige nabo, Capri. Alligevel er øen et yndet feriemål for fastlands-italienere og tyskere. Øens absolut største seværdighed er middelalderborgen Castello Aragonese, som ligger på en lille klippeø uden for Ischia Ponte. En 220 meter lang stenbro forbinder klippeøen med Ischia. Mest kendt er øen for sit terminalvand og de naturlige termer. Disse varme termer har i mange år været udslagsgivende for, at Ischia har været velbesøgt, og at gæsterne har nydt saunaerne med vand opvarmet af den vulkanske undergrund.

Hvidmalet og trafikfri

Naturen på Ischia er helt fantastisk og ret unik, fortæller ægteparret.

– Eksempelvis så vi flere stenvægge, hvorpå der groede vild rosmarin. Os, som lever af det italienske køkken, bliver en smule fascinerede af sådan en væg, lyder det med et smil.

– Rosmarino Pendente er smuk at se på, men er ikke spiselig. Vi ankom med flyvebåd fra Sorrento til byen Porto di Ischia. En lille, cirkelrund palmeklædt havn med masser af liv. En sejltur på 45 minutter. En anden lille havneby, S. Angelo, var helt hvidmalet. En lille, trafikfri by med et helt fantastisk liv af små restauranter, barer samt keramikbutikker. Vi tog en bus op i bjergene. Stoppede midt på øen. Vi ankom ret tidligt på aftenen og fotograferede, idet lyset ændrede sig, og mørket faldt på. Det var helt eventyrligt.

De to kigger hinanden i øjnene. Der er vist ingen tvivl om, at det var den ferie, man ikke ville hjem fra.
– Det var meget romantisk, lyder det fra Salvatore.
– Et så autentisk udtryk og så helt naturligt. Der var tid. Der var ikke så meget ”show”. Der var bare ro.

Kanin på menuen

Så er der jo maden.

På Ischia findes et intakt og gedigent folkekøkken. Som i resten af Campania består det af friske grøntsager – peberfrugter, squash, zucchini, solmodne tomater, chili og oliven. Så er der alle havets skatte i form af friske fisk og skaldyr. Dog står den helt særlige ret lidt uden for. Det er nemlig kanin.

– Grunden til, at kanin udgør denne historisk kendetegnende ret i Ischia, er en smule særpræget. Tilbage i det femte århundrede bragte man nemlig kaniner til øen, som derefter blev en god kilde til føde for øboerne, forklarer Kirsten. Traditionelt er kanin tilberedt med masser af hvidvin, cherrytomater, chili, hvidløg og masser af friske krydderurter såsom timian, rosmarin og basilikum. Det var ikke første gang, vi prøvede kanin. Vi har spist kanin mange gange tilberedt på mange forskellige måder – men det skulle da prøves på Ischia, når det nu er den ret, som på mange måder er så kendetegnende for øen fra den kulinariske vinkel.

Kaninen serveres traditionelt i et lerfad lige fra ovnen. Det smager fantastisk med brasede kartofler og en sprød grøn salat til. Det skal dog siges, at det oftest er påkrævet, at man har bestilt retten dagen før.

– Og hvad er kaninkød så? Det bedste er ryggen eller låret. Det er noget af det mest fedtfattige og kolesterolfattige kød, der findes, hvilket gør det sundt, og hvis det er tilberedt ordentligt, er det godt saftigt og delikat. Klart at anbefale – og derfor har vi det naturligvis også på menukortet på Ristorante Ravello, lyder det med et smil.

Find opskriften på kanin (Coniglio alla Falanghina) og Risotto Peasana fra Ristorante Ravello herunder:

Risotto Paesana

Coniglio alla Falanghina

Del denne artikel: