Der er ingen tvivl om ambitionerne hos Herning-Ikast Håndbold. De skal hele vejen til toppen – ikke bare i den hjemlige liga, men også i Europa, men hvordan kommer man lige det? Magasinet X-Klusiv er inviteret indenfor til en snak med direktør Jakob Mølgaard Christensen

 

Ingen er i tvivl. Kærligheden til håndbolden er enorm. Passionen. Drømmene. Viljen og kampen. Her elskes håndbolden. Det mærkes tydeligt, når man træder ind på IBF Arena i Ikast. Her er sporten i højsædet. Håndbold og fodbold er naboer, gode venner og sparringspartnere. Tidligere delte de også klubnavn, men i dag er håndbolden sin egen. Herning-Ikast Håndbold. En
klub med masser af historie og passion. En klub med en ejerkreds, men en klub, som har så mange frivillige og ikke mindst fans, som tager ejerskab i klubben, og det er direktøren, Jakob Mølgaard Christensen, dybt taknemmelig over.

– Det er et helt fantastisk hus, det her. Der er så meget kampgejst, vilje og kærlighed for sporten, at det næsten sidder i væggene, siger han. Jakob har været direktør for håndboldklubben
siden 2016. Et job, man tydeligt kan mærke, han elsker og er respekteret i – ikke mindst af spillerne. En af de nytilkomne spillere i denne sæson er den norske højre back, 25-årige Stine
Skogrand, med nummer 7 på ryggen. Hun er vokset op i Norge, hvor man skulle tro, at hvis man får kæmpet sig til et topplan i håndboldligaen, så er man født med harpiks på fingrene, men sådan fungerer det slet ikke i Norge.

– Faktisk træner man slet ikke med harpiks på hverken hænder eller bold, før man er oppe i ligaen, fortæller hun.
Det skyldes, at man i Norge ikke har håndboldhaller, som vi kender det i Danmark. Der kommer altid nogen bagefter, som skal bruge hallen til noget andet, og det duer ikke med harpiks over det hele.

Jeg elsker det. Det skal man, hvis man vil spille på topplan. Det kræver så meget – både fysisk og psykisk

Stine Skogrand

– Til gengæld er der et helt andet hjerte og en helt anden økonomi i den norske håndbold, siger Jakob. Der puttes nogle flere penge i, hvad de kalder for Olympia Toppen, som vi kender som Team Danmark, end vi gør i Danmark. Så er der talent, så er der opbakning – også økonomisk. Men de kommer bestemt ikke sovende til det – hverken nordmændene eller svenskerne, forklarer Jakob og fortæller, at ifølge Herning-Ikast Håndboldklubbens erfaring er det tydeligt at mærke, at kommer man fra ét af de to lande, tager
man ikke let på det. Det er set flere gange, at man møder op til opvarmning og allerede forinden har løbet fem kilometer … For det er man vant til hjemmefra …

En passion – En vilje

Stine er fra Bergen. En by på størrelse med Aarhus, som gennem tiden har sendt mange håndboldtalenter til Danmark.
– Danmark er bare i en bedre liga, når vi taler håndbold, siger Stine, som egentlig troede, hun ville spille basketball, men måtte vælge mellem de to sportsgrene for at kunne give
sig 100 procent til én ting. Allerede som 16-årig blev hun ligaspiller og kunne slet ikke forestille sig andet end at spille håndbold.
– Jeg elsker det. Det skal man, hvis man vil spille på topplan. Det kræver så meget – både fysisk og psykisk. Træning hele tiden. Den rigtige kost og den rigtige livsstil.

– Det er en fornøjelse at se på og at arbejde med. Den passion, lyder det fra Jakob. De er vant til at gå over åen for at hente vand, forstået på den måde, at de ved, de skal kæmpe, yde og træne for at nå målet. De skal selv gøre arbejdet. Og her er der måske også en forskel på Norge og Danmark. Vi bærer jo nærmest vores børn
rundt. Kører, pakker, hænger tøj frem. Det er de her spillere ikke vant til. De skal, kan og vil selv. Det giver disciplin og vilje.

 

Drømmen

Stine er nu topspiller i en af de bedste danske klubber. En klub, der vil endnu mere. Der skal resultater på bordet, og der skal pokaler i skabet.
– Men det er jo ikke kun klubbens drøm. Det er også min – vores – holdets drøm. Det kræver arbejde, og det kræver, at vi lytter til dem, der ved noget om, hvordan vi opnår det, siger hun.

– I Herning-Ikast Håndbold spørger vi, hvad spillerne drømmer om, og det næste spørgsmål er, hvad er du villig til at ofre for at nå dertil? Hvad vil du have, og hvad vil du give? Mange af de store resultater er langsigtede planer, siger Jakob. – Præmissen for at blive en god spiller er træning. Så kommer spilletiden. Det er den, de alle jagter, men det kræver løbende udvikling. Det ved de. De ved, at de ikke er de eneste, der magter den plads, de har. Der er kamp om den, og man kan blive skiftet ud. Så der skal kæmpes og trænes. – Men vi er sammen om det. Spillerne, trænerne, teamet – sammen med alle de frivillige, der i den grad er med til at bygge en klub som vores op, og de giver så meget mere, end vi aner. Vi var intet uden dem. Og fansene. En hjertelighed. De er der, og vi skal være i øjenhøjde med dem. Det prøver vi det bedste, vi har lært, at være.

– Som spiller skal man kæmpe – hver dag. Men den kamp gør kun, at man bliver en bedre håndboldspiller, siger Stine, som netop har fået at vide, at det vil kunne styrke hendes spil, hvis hun tager to kilo muskelmasse på. Så det arbejdes der på i øjeblikket. – Det vil kun gøre hende mere modstandsdygtig og give hende mere power, understreger Jakob. Stine har skrevet under på en treårig kontrakt med Herning-Ikast Håndbold. Og målene er klare.

– Vi skal vinde mesterskabet. Vi skal i både pokalturneringen og i Champions League. Og det er den passion, man skal have, lyder det fra direktøren. – Har man ikke den, har man ikke drømmen og viljen, så når man det ikke. – Det er vores job som spillere at løse de opgaver, trænerne giver os. Det er vores arbejde, og gør vi det, har vi fortjent at være med på banen og på holdet, understreger Stine. – Præstere og bygge på hver eneste dag. Der kan være dage, hvor man ikke rammer, sådan er det, men man skal gøre sit bedste.

Det hele menneske

– For os er håndbolden altafgørende. Men du bliver ikke en god håndboldspiller – eller idrætsudøver – hvis ikke du har en base og et liv uden for hallen, lyder det fra Jakob. – Det er klart, at når man som spiller kommer til en ny klub, så kan det være svært lige at finde det hele – og sig selv. Men det hjælper vi med. Det forpligter vi os til. Bolig, skole, arbejde, uddannelse. Det handler om dialog og kommunikation. Det bryster vi os af, at vi er gode til. Det skal vi være. Vi forlanger noget af pigerne, så de skal have noget af os.

Herning-Ikast Håndbold har i dag en ejerkreds på 25 sponsorer. Store, lokale og regionale erhvervsfolk, som brænder for sporten, og som ser brandet i det fællesskab. Logoet og navnet er stadig lidt nyt, og de tre sammensatte bogstaver, som man delte med fodboldklubben, er ikke helt så fjerne endnu.

– Det var en lykkelig skilsmisse. Men klubben er sin egen herre nu. Der tænkes selvstændigt og fremad. En ny brandstrategi er lagt og er ved at blive lagt, hvilket er enormt lærerigt på mange punkter. – Vi er altid på jagt efter nye sponsorer. De kommer, hvis vi gør det ordentligt. Både på og udenfor banen. Huset her byder på et netværk, som man ikke finder mange andre steder lokalt. Og vi sætter gerne kontakter sammen i værdiskabende relationer, så det er win-win for alle.

Unikt sammenhold

At være en del af Herning-Ikast Håndbold er ikke et 8-16-job. Der er naturligvis alle kampene, som ofte spilles om aftenen. – Så er der alle videooptagelserne af spillerne, der skal ses igennem og snakkes om. Så er der jagten på de nye spillere. De rigtige spillere vel at mærke. Det kan betyde endnu flere timers videooptagelser af flere forskellige spillere til én bestemt position.

– Så er der alle dataene, vi har om spillerne. Vi har alt. Det skal vi have. Vi vil være længst fremme. Vi vil være de bedste, og for at være det skal det spille hele vejen rundt – og ikke kun på banen. – Herning-Ikast Håndbold kan det. De magter den opgave, det kræver, siger Stine. – Man mærker det. Alle byder ind, og alle er med. Det sammenhold, der er – også på gangene her i huset. At man spiser frokost med Jakob, som er direktøren. At man ved, at han interesserer sig for, hvordan man har det – og ikke kun tænker kamp. Det beundrer jeg. Det hører man om i
sporten. Men man tror ikke, det findes. Det gør det. Lige her i Herning-Ikast Håndbold, afslutter Stine med et smil.

– Tak, Stine, lyder det fra Jakob.

Vi vil være længst fremme – Vi vil være de bedste

Jakob Mølgaard Christensen

Del denne artikel: